Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Anfægtelse af fakura og for sent betaling

Side 1 ud af 2 (15 indlæg)
Tilmeldt 6. Dec 07
Indlæg ialt: 26
Skrevet kl. 10:39
Hvor mange stjerner giver du? :
Jeg har et rådgivningsfirma, hvor jeg fakturerer efter timeforbrug.
 
fakturaen har jeg bedt om betaling for forberedelse og det personlige møde. I alt 4 timer, hvoraf det personlige møde varede 2 timer.
 
Kunden har overskredet betalingsfristen med cirka 10 dage, og har herefter valgt at betale for 3,5 time, da han påstår, at det personlige møde kun varede 1,5 time.
 
Jeg har på fornemmelsen, at det er en af den slags kunder, som blot snupper noget "rabat", som er så lavt, at han ikke forventer, at jeg vil forfølge sagen.
 
Jeg har ikke reageret på kundens mail, som jeg har modtaget i dag. Beløbsmæssigt drejer det sig om cirka 700 kr. Jeg har ikke tidligere oplevet noget lignende og er ikke medlem af RKI.
 
Hvad stiller jeg op med en kunde som anfægter fakturaens rigtighed, men på den anden side først gør opmærksom på det længe efter betalingsfristens udløb ?
Tilmeldt 2. Nov 08
Indlæg ialt: 57
Skrevet kl. 10:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Mathias.

Send kunden en rykker opkrævning på det beløb som den oprindelige faktura lød på med et rykker gebyr på 100,- Hvis kunden ikke reagerer så sender du ham yderligere en rykker på 100 kr. og hvis det ikke hjælper så betaler du Experian A/S 587 kr + moms mener jeg det er, og så står han som dårlig betaler indtil regningen er betalt eller 5 år efter din registrering.

Det kan godt ske at personen stadig ikke vælger at betale, men så har du sikret at andre iværksættere, banker og telefonselskaber ikke går hen og kommer i klemme med den samme person.

 

Fra Høje Taastrup
Tilmeldt 22. Feb 08
Indlæg ialt: 81
Fra  ETOS Advokater Skrevet kl. 22:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Det giver desværre ikke rigtig nogen mening at indberette skyldneren til RKI på nuværende tidspunkt - så spar de penge.

Eftersom der ikke foreligger en anerkendelse af gælden eller en dom, må RKI ikke registrere skyldneren i det åbne register (det man som Experian-kunde kan kigge i). Det debitoren bliver registreret i er det lukkede register, som ingen kan eller må kigge i, så selve registreringen har ingen effekt. Man skal dog ikke underkende signalværdien af at sende et RKI-brev.

Så er vi jo tilbage til det ofte stillede spørgsmål retsforfølgning eller ikke. Det koster penge - formentlig flere penge end kravet, men på den anden side kan det sætte respekt blandt dine kunder, hvilket kan være meget nyttigt, hvis du har en kundekreds, der kender hinanden.

Du kan selvfølgelig også vælge at stævne. Det kan du gøre selv ved at benytte stævningsblanketten for småsager her http://www.domstol.dk/selvbetjening/blanketter/staevningogsvarskrift/Pages/default.aspx Domstolene vil i et vist omfang hjælpe dig med din sagsførelse (det skal de efter retsplejelovens regler, men hjælpen er meget svingende). Retsafgiften er 500 kr., som du din debitor vil blive dømt til at betale, hvis du vinder. Du kan jo så eventuelt vælge at sætte en advokat (eller anden kvalificeret) på til at forestå hovedforhandlingen.

Med venlig hilsen

Jesper Rye Jensen, advokat

Fra Svendborg
Tilmeldt 1. Apr 09
Indlæg ialt: 658
Fra  Mustus Skrevet kl. 22:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Du får for meget bøvl og negativ omtale ud af den sag.

Prøv at ringe til kunden og tag en venlig snak med ham om regningen og hvorfor du mener at have ret i tidsforbruget.

Hvis du får en tilfreds kunde, der føler at du er reel nok og ikke bange for en dialog, vil han sikkert besinde sig og måske endda anbefale dig til andre.

Fra København
Tilmeldt 30. Jul 07
Indlæg ialt: 2196
Skrevet kl. 22:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er enig med juristen, men har dog følgende tilføjelse:

Send kunden et kontoudtog, hvoraf det fremgår at den åbentstående saldo er kr 700. Samtidig opkræver du et rykkergebyr på kr 100,-

Vedlæg et brev, hvori du skriver, at du ikke accepterer at han giver sig selv rabat og skulle have gjort indsigelse rettidigt. I samme brev anfører du "kopi til: din advokats navn" Han får en frist på ti dage og du kalkulerer renter fra forfaldsdato og frem til d.d. Procentssatsen kan du sagtens tillade dig at sætte til 10 pro annum.

Dette gentager du 2 gange og så overlader du sagen til retslig inkasso. Du finder andetsteds på Amino anbefalinger af passende advokat.

Tro mig, han gider ikke alt det bøvl og slet ikke, når han har indbetalt 4/5 af fakturabeløbet allerede.

Med venlig hilsen

Flemming

Fra Høje Taastrup
Tilmeldt 22. Feb 08
Indlæg ialt: 81
Fra  ETOS Advokater Skrevet kl. 22:47
Hvor mange stjerner giver du? :

I og med at debitor har bestridt fordringen og meddelt, at han ikke vil betale, er du som kreditor ikke berettiget til at pålægge rykkergebyrer. det fremgår nemlig af renteloven § 9b, stk. 1 (der hjemler rykkergebyrer), at man er berettiget til at opkræve et rykkergebyr, hvis rykkerskrivelsen er fremsendt med rimelig grund. Hvis debitor har sagt, at han ikke vil betale, er der ikke rimelig grund.

Så af den grund er din fremgangsmåde ikke juridisk korrekt - men ofte anvendt.

Samtidig kan det være imagemæssigt selvmord at opkræve for mange gebyrer/omkostninger. I dette tilfælde hvor hovedstolen er på 700 kr., ville kreditor kunne opkræve 3 rykkergebyrer a 100 kr. + et inkassogebyr på 100 kr. når kravet sendes til inkasso + udenretlige inkassoomkostninger på 300 kr. hvis man benytter en anden til inddrivelsen. Du kan altså fordoble kravet. Det ser meget grådigt ud, at man tager lige så meget i gebyrer som kravet lyder på. Personligt er jeg af den holdning, at debitoren jo bare kunne have betalt, men det er et punkt hvor jeg har oplevet, at "menigmand" let bliver meget ophidset.

Med venlig hilsen

Jesper Rye Jensen, advokat

Tilmeldt 6. Dec 07
Indlæg ialt: 26
Skrevet kl. 09:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for mange gode svar, men jeg har nogle supplerende spørgsmål:

  1. Hvis kunden på trods af rykkere fortsat bestrider rigtigheden i fakturaen og nægter at betale det korrekte beløb, er der så reelt anden udvej end domstolene ?
  2. Jeg ved ikke hvordan man overhovedet kan bevise hvor lang tid rådgivningen har taget  - er der nogen der har erfaring ?
  3. Hvis kunden er kynisk nok, kan han så ikke bare vente med at betale indtil han ser en stævning - har har vel intet at tabe ved at vente ?

 

Tilmeldt 3. Feb 06
Indlæg ialt: 12882
Skrevet kl. 10:38
Hvor mange stjerner giver du? :

TE50.com:

Hej Mathias.

 og hvis det ikke hjælper så betaler du Experian A/S 587 kr + moms mener jeg det er, og så står han som dårlig betaler indtil regningen er betalt eller 5 år efter din registrering.

Det er ikke rigtigt hvad du skriver mht. Exprian / RKI. De må ikke registrere folk som dårlige betaler såfrem der er lavet en indsigelse mod det skyldige beløb. 

Mvh

Ravn 

Fra København
Tilmeldt 30. Jul 07
Indlæg ialt: 2196
Skrevet kl. 11:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Mathias1000:

Tak for mange gode svar, men jeg har nogle supplerende spørgsmål:

  1. Hvis kunden på trods af rykkere fortsat bestrider rigtigheden i fakturaen og nægter at betale det korrekte beløb, er der så reelt anden udvej end domstolene ?
  2. Jeg ved ikke hvordan man overhovedet kan bevise hvor lang tid rådgivningen har taget  - er der nogen der har erfaring ?
  3. Hvis kunden er kynisk nok, kan han så ikke bare vente med at betale indtil han ser en stævning - har har vel intet at tabe ved at vente ?

 

Hej Mathias,

Fasthold at du har et krav mod ham, da du fakturerer per påbegyndt halve time. Du skal vel også frem og tilbage fra mødet?

Anyway, send en rykker med kopi til advokat (retter mig ind efter juristen - altså uden tillæg af nogen slags) og send det to gange i stadig skrappere vendinger.

Herefter lader du sagen falde og krediterer restbeløbet.

Brug hellere din tid på at skaffe nye kunder, der kan give dig smør på brødet, for 700 kr er ikke nok til at gå videre i den sag. Det er for dyrt og spild af din dyrebare tid.

Med venlig hilsen

Flemming

Fra Sandkrogvej 12, 7790 Thyholm
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 8725
Fra  Kjers ApS Skrevet kl. 11:14
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Start med at finde ud af, om du gerne vil have kunden på længere sigt.
Hvis du er ligeglad med denne kunde, kan du opføre dig hårdt overfor ham, udfra de beskrivelse som allerede er givet i tråden.
Men når han har anfægtet din faktura, er du nødt til at finde en løsning. Han betaler ikke, blot fordi du spiller de hårde kort ud. Beløbet er alt for lille til at risikere en retssag - og det vil ikke tage din kunde mange minutter at regne det ud.

Hvis du gerne vil have kunden, må du have en dialog med ham.
Du må lytte til hans argumenter og komme ham i møde.
I fællesskab må I aftale en metode til registring af tid i jeres efterfølgende samarbejde.
Du må gøre ham klart, at han ikke får det optimale ud af din rådgivning, hvis han har fokus på sekundviseren.
Du må også gøre ham klart, at du oplever det som om, han tager selv på rabatbordet, og at det vil gøre det vanskeligere for ham at opnå rabat senere.

Det handler om en fingerspidsfornemmelse for, hvordan I kan få jeres samarbejde på sporet igen.

Hvis du skal betjene ham løbende bare en gang om året de næste 10 år, er de 700 kr. hurtigt hjemme igen.

mvh Hans

Side 1 ud af 2 (15 indlæg)