Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Kapitalafkastordningen

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 15. Apr 09
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 11:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej hjælpsomme mennesker,

 

Jeg har en lille enkeltmandsvirksomhed og vil gerne spare en del af overskudet fra sidste år op i virksomheden til brug i år. Jeg har kigget lidt på virksomhedsskatteordningen men har nu fundet ud af at der også er mulighed for opsparing af overskud (eller henlæggelse..) i kapitalafkastordningen og at denne tilsyneladende er mere simpel mht. regnskabskrav. Jeg er dog i tvivl om et par ting som jeg håber at nogle herinde kan være behjælpelig med:

1) vigtigst: Er man ved brug af kapitalafkastordningen forpligtet til at beregne et kapitalafkast eller kan man nøjes med at benytte sig af henlæggelsen/konjunkturudligningen? Kapitalafkastberegningen virker nemlig lidt indviklet så for ikke at komme til at lave fejl i regnskabet vil jeg helst undgå denne del.

 

2) Er der nogle særlige bogføringsmæssige krav ved benyttelse af kapitalafkastordningen ud over oprettelse af konto for opsparet overskud?

 

3) Jeg har læst et sted at det først kan betale sig at bruge ordningen hvis man har relativt høje renteudgifter og et højt overskud, hvilket jeg ikke helt forstår. For selvom jeg havde et overskud på kun omkring 250.000 sidste år og ikke nogle renteudgifter, har jeg beregnet mig frem til at der er gode skattemæssige besparingsmuligheder i kapitalafkastordningen alligevel. Jeg står nemlig til at få underskud eller et minimalt overskud i år, og kan (som jeg har forstået det) udligne dette med det opsparede overskud fra sidste år og derved få en del af den foreløbigt betalte konjunkturudligningsskat tilbage, da overskudet helt eller delvist er brugt til modregning af et underskud i år. Lyder dette nogenlunde korrekt eller er det volapyk?

 

4) Er det korrekt forstået at den eneste (men selvfølgelig betydelige) fordel ved at beregne et kapitalafkast er at man ikke skal betale AM-bidrag heraf da det bliver beskattet som kapitalindkomst?

 

Håber nogle kan hjælpe trods de mange spørgsmål...

 

På forhånd tusind tak!

 

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 23:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Du kan ikke flytte overskud fra et år til et andet med kapitalafkastordningen. Kapitalafkastordningen er alene udtryk for at du beregner en intern rente som udgiftsføres i din personlige indkomst og indtægtsføres som kapitalindkomst. Fordelen ved denne ordning er at renten beregnes å¨grundlag af aktiverne (ejendommen) uden hensyntagen til gælden. Den er netop god hvis du ikke har særligt mange renteudgifter på ejendommen.

Glem konjunkturudligningsskatten. Den er der ingen der bruger. Det du vil opnå kan du kun få med virksomhedsordningen.  

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)