Er der nogen der kan hjælpe med reglerne for moms på byggeri, da jeg er meget forvirret efter at have læst diverse information på Skat.dk m.v. Byggevirksomheden er momsregistreret og virksomhedens formål er at købe gamle huse, sætte dem i stand og så sælge dem igen. Købet og salget foregår udelukkende til/fra private personer. Byggevirksomheden har ansatte der udfører arbejdet, og bruger en sjælden gang lidt fremmed hjælp til el-arbejdet i huset m.v. Så vidt jeg har fået oplyst og fundet frem til på Skat.dk skal der med ovenstående udgangspunkt ikke beregnes moms af købet af huset, og ej heller af salget af huset. De eneste tilfælde heri for beregning af moms er kun ved diverse køb af istandsættelses-materialer til huset. Der er til gengæld ikke fradrag for moms i forbindelse med fremmed hjælp. Kan det virkelig passe at der ikke skal beregnes udgående moms ved byggeri af huse til private? Er der nogen der kender reglerne, og kan hjælpe mere konkret, da jeg er meget i tvivl om det jeg har fundet frem til er korrekt. På forhånd tak for hjælpen. |
Byggemoms er noget af det vanskeligste indenfor momsområdet at håndtere så klart at du er forvirret.Jeg ville alliere mig med en revisor m/adgang til momsmæssig ekspertbistand.