Hej,
Jeg har selv leget med tanken om at sælge musik digitalt, men er umiddelbart gået bort fra ideén igen. En af årsagerne var at jeg ikke tror på, at man kan åbne en fornuftigt shop uden en betydelig investering. Jeg havde selvfølgelig også Phonofiles i tankerne, og det er rigtigt at de tager noget for at være "mellemmand", men som ny iværksætter tror jeg ikke at det er muligt, selv at indgå aftaler med en masse små og store pladeselskaber, så man kan samle et attraktivt musikkattalog. Jeg overvejede om det var en mulighed at få fx. TDC eller Føtex, der begge har musikbutikker på nettet til at være leverandør. Min tanke var at de måske ville være interesserede, for selv om de ville skulle give lidt
rabat, som kunne udgøre min fortjeneste, så fik de jo en ekstra salgskanal. Jeg gik dog væk fra tanken uden at undersøge muligheden nærmere, da jeg ikke regnede med at de ville være med på ideén.
Jeg ville selvfølgelig kun have tjent ganske lidt
pr. track, men på den anden side kunne jeg få et fuldt katalog ved kun en leverandør. Jeg tænkte at hvis tingene udviklede sig positivt, og jeg fik mange kunder, så kunne jeg senere begynde at lave aftaler direkte med pladeselskaberne.
Hvad jeg regnede for en lidt tosset idé, har Coop faktisk lige gjort, så måske var det slet ikke så tosset! Coop (Kvickly, SuperBrugsen osv.) har lavet en musikbutik på deres
hjemmeside, hvor alle tracks leveres af TDC. Da det er TDC der har aftalerne med pladeselskaberne, så kan de ikke bare sælge videre til Coop, der så kan sælge til kunden, så forbrugeren handler faktisk med TDC, der påtager sig alt ansvar i forbindelse med salget, dette formidles bare af Coop. Smart ikk''?
Coop får sikkert kun en meget lille del i provision, men de er til gengæld kommet forholdsvis billigt i gang. Jeg ved ikke om TDC vil være med, hvis en lille ny iværksætter henvender sig, men det finder du jo kun ud af på en måde...