Lone: I forhold til de "brækindsmurte ansigter" så vil jeg da godt lige nævne det tekniske gymnasie, HTX |
Lone S. Hansen:Hvem fanden kigger på om en ansøger har en studentereksamen?
Well...
Vi skal huske at der ikke er noget formål i at fornærme nogen, men hvis vi bliver i din verden så er vilkårende, at man som mediegrafiker enten henter kaffe til dig eller er på bistandshjælp. Hvis man laver det første er man en af de heldige fordi man er i job.
Havner man på bistandshjælp uanset om man er ufaglært, mediegrafiker eller student - og man er under 25 - gælder ingen kære mor. Maksimal kontanthjælp er det samme niveau som SU, hvilket er en motiverende foranstaltning den nuværende regering har indført for at give unge ledige frit valg mht. uddannelse. Med udsigt til en finanskrise-arbejdsløshed på måske 200K er der ingen fidus i at stå som ufaglært.
Det er bedre at stå med en uddannelse når man alligevel havner på bistandshjælp, da man derved bliver tilbudt det gode lorte-arbejde i stedet for det dårlige lorte-arbejde. Uden uddannelse er resultatet aktivering ('uddannelsestilbud', tror jeg det kaldes) i ældreplejen, sanitet, havearbejde og den slags. Mit mål er ikke at kritisere de folk der laver dette arbejde i dag til en lav løn, men jeg går ud fra man ikke er på Amino hvis det er ens karriereønsker. Som bistandsklient i 'uddannelsestilbud' vil man naturligvis stadig kun få kontanthjælp fordi man bliver oplært med værdifulde erfaringer fra en rigtig arbejdsplads.
Men for at svare på dit spørgsmål, så kigger både regeringen, a-kassen og bistandskontoret på om du har en studentereksamen. De ved du kan ryge tjald og drikke bajere, men du kan styre det og derfor har du bedre muligheder. Dine uddannelsestilbud er derfor a la butik, lager, bygge- og supermarkeder.
Jeg går ud fra det er det samme i seriøse virksomheder. De synes nok det trods alt er bedre du har brugt tiden på en studentereksamen i forhold til ikke-relevant ufaglært arbejde i samme periode. Hvis man har mulighed for at lave relevant og udfordrende arbejde kan det være anderledens, men det er vist de færeste.
Jeg tog en ungdomsuddannelse efter folkeskolen men startede først på en videregående uddannelse sidst i 20'erne. Det var sjovt alligevel, men jeg havde heller ikke fortrudt hvis jeg blot var fortsat dengang. Problemet var nok at jeg dengang ikke kunne få så gode råd på Amino.
Lone S. Hansen:Dét - og så blev jeg jo så alvorlig i så tidlig en alder, med job og ansvar og mangler lidt at have ligget med mit brækbefængte ansigt ind i en havesprinkler klokken 5 om morgenen i Januar i en forstad til København, uden sko på og med en ølbong ved min side. (Er det ikke dét, folk laver i Gymnasiet?).
Ha. Det er da tydeligt du aldrig har gået i gymnasiet. Der er sgu'da ingen som har havesprinklere fremme i januar! tsk tsk.