Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

kan jeg i min enkeltmandsvirksomhed oprettet en etableringskonto

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Fra Odense
Tilmeldt 15. Jul 08
Indlæg ialt: 127
Skrevet kl. 21:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg overvejer om jeg skal starte en webshop og har undersøgt markedet lidt.

 

Jeg har et enkeltmandsvirksomhed nu, men kan jeg oprette en etableringskonto og sætte noget af overskuddet ind på den konto, for at oprette en anden virksomhed med de penge. Eller skal en sådan konto oprettes privat og der må kun sættes ind fra privatindkomst.

Jeg bliver beskattet efter virksomhedsordningen hvis det har nogen betydning

 

Christian

Fodboldtræner: Fodbold øvelser til den daglige fodboldtræning

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 23:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Det indskud du laver på en etableringskonto sker af private midler. Dvs. hvis indskuddet skal finansieres af den bestående virksomhed er det at betragte som en privat hævning i relation til virksomhedsordningen.

Det er præcist det samme hvis vi taler indskud på pensionsordninger, herunder den såkaldte 30% ordning. Det er en hævning i virksomhedsordningen men indskuddet gør til gengæld at man kan tillade sig at øge det overskud der kommer til beskatning som personlig indkomst, og derved hæve det mere.

Men jeg vil iøvrigt anbefale dig at bruge iværksætterordningen i stedet (en del af etableringskontoloven). Det er en ny ordning som er lavet fordi etableringskontoordningen ganske enkelt er for ringe og man kan overveje hvorfor de ikke bare har taget skridtet og ophævet selve etableringskontodelen fuldt ud; Netop fordi etableringskontoindskud kun giver ret til et ligningsmæssigt fradrag. Beskatningen når man får udbetalt kontoen er også tilsvarende mildere, men det gør jo at der skal skubbes flere penge ind for at opnå status quo på fradragssiden.

 

 

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Tilmeldt 29. Nov 10
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 23:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja, du kan godt oprette en etableringskonto og indbetale enten via indkomst eller dit overskud fra selvstændigvirksomhed.

Du burde i stedet for en etableringskonto i stedet overveje en iværksætterkonto. Indskud på en iværksætterkonto kan i modsætning til indskud på en etableringskonto fradrages i den personlige indkomst, hvorfor indskud vil kunne reducere skatteyderens topskat.

Beløbsgrænser og betingelser knyttet til en iværksætterkonto modsvarer de betingelser der er knyttet til en iværksætterkonto.

 

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 00:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Som altid er vi jo rørende enige Henrik Big Smile Det kunne måske se ud som at vi er uenige om han kan bruge virksomhedsoverskuddet til at finansiere indskuddet. Det er vi ikke for det kan han godt. Det har bare nogle konsekvenser i relation til virksomhedsordningen som skrevet ovenfor.

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)