Jeg driver en enkeltmandsvirksomhed på hobbyplan. Jeg har drevet den siden 2002 men er mildest talt ikke særlig skarp på regnskabssiden :(
Sagen er den, at Skat har bedt mig indlevere regnskabet for 2006. Jeg har i årene indtil 2006 foretaget indskud og hævninger til firmaet. Jeg har i 2006 ikke foretaget nogle indskud, men til gengæld skylder firmaet mig nogle penge som jeg ikke har fået "hevet ud" i de tidligere år. Kan jeg hæve disse penge til mig selv af overskuddet i 2006 således at resultatet går i nul?
Dit regnskab vil ikke gå i 0 ved at du hæver eller indskyder penge i virksomheden, så det vil ikke hjælpe dig meget. Dit overskud består af virksomhedens indtægter minus de fradragsberettigede udgifter. Ikke andet. Har du bogført bilagene i et regnskabsprogram, eller har du lavet opgørelserne af din virksomheds økonomi i "noget andet", f.eks. regneark?
Okay. Jeg kan se ud af mit lille regnskabshæfte, at hævninger/indskud figurerer under 'egenkapital' i balancen. Er det korrekt? Men når virksomheden så 'skylder' mig nogle penge som jeg et tidligere år har indskudt, kan jeg så bare trække de penge ud et senere år hvor der er overskud uden at det påvirker det jeg skal indberette til Skat?
Som sagt er jeg ikke særlig stærk i dette, så en udførlig forklaring påskønnes :)

Rybber - det er helt korrekt det Annette og Peter skriver, at dine private hævninger og indskud intet har at gøre med, hvad du skal indberette til Skat. Men når du skriver "mit lille regnskabshæfte", kan jeg ikke lade være med at overveje, om du mon også mener de udgifter du har haft i virksomheden - om du betragter disse som "hævninger". Hvis det er tilfældet, er det udgifter i din virksomhed, som påvirker hvad du skal indberette til Skat.