Hej Aminoer Vi står bag en webservice til håndtering af samkørsel. Vi arbejder på en løsning hvor passagererne kan afregne imellem sig via vores service. Altså sådan at efter en tur er kørt sammen, kan brugerne betale med kreditkort til chaufføren. Det er vel lidt ligesom det trendsales gør med deres trendsaleshandel? Vi har svært ved at gennemskue hvordan dette kan løses, og vi synes ikke vi kan finde nogle betalingsservices, der kan håndtere dette? Er der nogen som har erfaringer eller tanker omkring dette, så kunne det være en stor hjælp! På forhånd tak! Aggerbo |
Aggerbo:Vi står bag en webservice til håndtering af samkørsel. Vi arbejder på en løsning hvor passagererne kan afregne imellem sig via vores service. Altså sådan at efter en tur er kørt sammen, kan brugerne betale med kreditkort til chaufføren. Det er vel lidt ligesom det trendsales gør med deres trendsaleshandel?
En Trendsales-handel er ikke en direkte overførsel fra køber til sælger, men derimod en overførsel fra købers bankkonto (via kreditkort) til sælgers Trendsales-konto.
I praksis er det altså et helt normalt "køb", præcis som i en hvilken som helst netbutik - Trendsales lader køber købe et "produkt" til sælgers salgspris. Beløbet trækkes fra købers kort og indsættes på Trendsales egen bankkonto. Derefter fortæler Trendsales sælger, at denne nu har et tilsvarende beløb til rådighed på sin Trendsales-konto, som kan bruges på andre Trendsales-køb eller overføres til egen bankkonto, mod et mindre gebyr.
Trendsales har flere fordele ved denne fremgangsmåde - pengene trækker renter på Trendsales' konto indtil de hæves eller bruges til andre køb. Hæves de, får Trendsales desuden et gebyr for "arbejdet", og bruges de på køb, holder Trendsales gang i butikken.
I praksis har Trendsales formentlig en særlig bankaftale, der gør det muligt for dem at lave et stort antal bankoverførsler dagligt, for at håndtere de mange udbetalinger de uden tvivl har - det hele sker sikkert automatisk.
Umiddelbart er processen ikke specielt teknisk krævende, men da I har med penge at gøre, og reelt set agerer bank for kunden, er der sikkert nogle særlige PBS-regler, der spiller ind. Vi stødte på samme problematik, da vi første gang forsøgte at få kortbetaling til eBrev (her betaler kunder for "frimærker", som de kan bruge til udsendelse af nyhedsbreve) - vi blev dog reddet af, at vi har vores egen "økonomi" i form af frimærker, samt at frimærkerne ikke kan veksles til rede penge. I bør derfor undersøge problematikken grundigt, inden I begiver jer ud i arbejdet. Måske der er smartere metoder, f.eks. Paypal eller ewire.