Absolut intet! Har bare lidt svært ved at komme i omdrejninger i dag, oven på endnu en vanvittig kamp i går på Aalborg stadion, hvor benene til tider ligefrem rystede under mig. En af de mest intense kampe jeg gennem 18 år har set i Aalborg. Efter at have været helt oppe i skyerne, faldt det hele desværre til jorden under straffespark, og nerver og adrenalin har gjort hele kroppen træt dagen derpå. Der skal nok have været en iværksætter eller 2 herinde der var deroppe. Nogen der har det på samme måde i dag? Men nu til det egentlige spørgsmål, som jeg synes ville være en god dag at få fikset. For et stykke tid siden var vi på messe i Kina, og besøgte ved samme lejlighed 2 leverandører. Vi blev mildt sagt behandlet godt, specielt det ene sted, hvor ejeren af fabrikken også havde en 4 etagers restaurant, hvor vi sad i et VIP lokale, og spiste lidt af 10-15 forskellige retter, som kørte rundt på et rullebord. Vi fik serveret "vin", som de kaldte det, til maden, som jeg startede med at tage et godt sip af, og var ved at få det galt i halsen. Det viste sig det indeholdt 60% alkohol, ret kradse sager til et glas vin til maden. Senere fandt vi ud af den kostede ca. 1200 kr. for en lille flaske, så jeg tror de brugte en god del af de penge de har tjent på os gennem de sidste par år. Det ærgerlige var bare, at vi ikke havde fået tænkt på at medbringe en gave til dem. Vi ville ikke købe noget derude. Skulle gerne være noget dansk eller andet specielt de ikke lige har adgang til i Kina. Jeg havde forestillet mig noget i retningen af en gave til 300-400 pr. leverandør. Er der nogen der har et godt forslag til en gave til 2 kinesiske firmaer vi kan sende derud? Er det ikke 500 kr. en gave må koste, der kan trækkes fra? |
En billet til udstillingen med den lille havfrue, når den kommer til Kina?