Jeg har tidligere solgt en webshop med domæner, varelager etc.
Da det var en mindre webshop med nogle få hundrede tusinde i omsætning, var prisen ikke så svær at sætte synes jeg. Jeg formoder at din webshop også er en mindre shop med begrænset varelager?
Jeg vurderede selv min webshop og satte en pris på den. Hvis jeg skulle have set på det arbejde jeg havde lagt i shoppen var prisen for lav, men man skal også være realistisk. Køber skal jo både hive lidt timeløn hjem samt forrente sin
investering.
Min model så således ud:
Pris for webshop/domæne/goodwill: kr. xxxxxx
Pris for varelager udregnet til kostpris (sat en smule lavere på restvarer osv.): kr. xxxxxx
Jeg satte shoppen tilsalg i Den Blå Avis, men
Amino der ikke eksisterede dengang, vil nok give endnu flere interesserede.
Jeg lavede også en "salgsopstilling" hvor jeg beskrev
webshoppen, inkl. omsætning osv. som jeg kunne sende til de nysgerrige/ interesserede.
Jeg udfærdigede en købsaftale med hvilke rettigheder køber overtog mv. og da den var underskrevet og betalingen i orden, overdragede jeg domæner mv. til køber. Læs mere om overdragelse af domæner her:
Hvis der er fornuftig økonomi i shoppen, kunne jeg godt være interesseret i at høre nærmere.
God fornøjelse med salget.