Penge eller etik - moralsk dillemma med "umoralsk" kunde

Kære Amino'er

Jeg har brug for nogle input på en problematik jeg sidder med.

Jeg er selvstændig konsulent, sidder hos en kunde hvor der foregår ting der er, om ikke ulovlige, så dog dybt umoralske.

Jeg er forarget, og da det er en offentlig kunde, er det jo også mine skattekroner der ryger i kloaken.

Det er helt klart, at hvis jeg råber op om det jeg oplever, ja så ryger min gode kunde. Ikke nok med det, det er ikke usandsynligt at jeg er færdig med at yde konsulentydelser til det offentlige - eller måske i det hele taget?

Hvilken virksomhed vil hyre en konsulent der sætter etik højere end tavshedspligt omkring kundens affærer?

Ville I tage chancen?

Mvh The (maybe) Whistleblower

Av, den er godt nok svær. Jeg kan godt følge dit etiske dilemma, som er hvorvidt du skal bryde din tavshedspligt eller ej. Dog er det moralsk, at du har den tavshedspligt, da du ikke er omfattet af tavshedspligt som sådan i form af dit virke? Eller er du?

Når det er sagt, så er det jo ikke meningen, at man i det offentlige system skal foretage noget, der er i direkte strid med gældende lovgivning eller er dybt moralsk forkasteligt.

Så skylder du i virkeligheden ikke omverdenen og 5,5 millioner mennesker, at der råbes "vagt i gevær"? Nu kender jeg ikke typen af handling og hvem det går ud over. Hvis der er mennesker som lider, som følge af dette, så ville jeg være den allerførste til at råbe op. Men er det fordi at de tager kaffe og toiletpapir med hjem på det offentliges regning, så er sagen stadig alvorlig, men jeg ville nok selv ryste på hovedet og lade det passere.

Det bedste råd jeg kan give dig - se indad og føl dig selv. Hvordan har du det med evt at lukke øjnene for det?

Ville det være en mulighed at få andre til at anmelde det for dig, så du ikke selv kom i søgelyset? Er det et emne for Kontant eller Basta? De elsker jo, når nogen gør noget forkert og kan virkeligt rykke op i tingene. Samme gælder Operation-X.

Se om du ikke kan få kastet lys over tingene, men uden at bringe dig selv og dit virke i fare.

Jeg håber du finder svaret.

Mange hilsner

Flemming

Tak for jeres svar.

Det er topledelsen der er 'skurken' her. Så en note til direktøren er nok ikke sagen :-)

Der bruges i omegnen af et par millioner ekstra om året, med henblik på at dække over fejlbeslutninger, som ledelsen ikke føler at de kan indrømme. Alle på arbejdspladsen ved det, ingen tør sige noget. Ledelsen er notorisk kendt for sin hævngerrighed og evne til at forsvare sig imod al kritik. Kritikere på ledelsesplan bliver slagtet efter 'bestilte' rapporter fra en managementfirma der er gode venner med toppen. Kritikere på lavere niveau fyres blot, uanset omkostningerne. Fejlbeslutningen har store menneskelige omkostninger for personalet. Kaos hersker, men ledelsen er ligeglade - så længe de sidder fast i stolen. Medarbejderne er skræmt til tavshed.

I min standardkontrakt nævner jeg udtrykkeligt min tavshedspligt, nødvendigt, da jeg igennem mit arbejde får indsigt i personfølsomme oplysninger. Tavshedspligten er ikke tænkt i forbindelse med det jeg oplever her, men er alene rettet imod det faktum at jeg kommer i berøring med persondata. Ikke desto mindre er den vel gældende?

Jeg har talt med en journalist, der ikke mente at kunne bruge mine info så længe han ikke kendte min identitet, sikkert forståeligt. Men jeg stoler ikke meget på journalister, og det er mit levebrød der er på spil her. For ham kun én historie ud af mange.

Det er virkelig et spørgsmål for mig om at tage chancen, og risikere forsørgelsen - eller gode miner til slet spil så at sige.

Tak for jeres respons, jeg prøver at lytte til hjertet - og forstanden.

W.

Ja, den er svær. 

Vil bare sige dig at hvis du følger dit hjerte og din moral går det sjældent helt galt

Lad dig ikke skræmme af hvad du mister, det du opnår er langt større: Du vil vide at du har gjort det rigtige!

Når det så er sagt, så tror jeg det vil have mere effekt hvis det var en medarbejder der er whistle-blower. Din rolle som konsulent gør måske at du kan se problemet klart, men gør også at din kritik kan være for let for ledelsen at undvige.

Nu lyder det som om at der er flere personer på den forkerte side af "moralens smalle sti", så hvad med om du fandt noget allierede istedet for at køre solo? Der må være flere medarbejdere der mener at sagen er værd at kæmpe for?

Den er svær, men jeg håber at du vælger etikken :o)

Mvh Jan

whistleblower:

Bent, tak for dit gode råd.

Beslutter du dig for at videreføre arbejdet ville jeg tage de nødvendige forbehold som du skønner nødvendigt for at sikre at der ikke kan være tvivl om at dine ydelser ikke har noget med det umoralske at gøre

Jeg kunne evt. deponere en dateret skrivelse hos min advokat/revisor. Hvor jeg beskriver de kritisable forhold og min egen funktion, værd at tænke over.

Er det ikke kun noget man hører om på film ? Jeg ville jo overveje at give mit budskab til ledelsen, eller hvis denne også er med i det til et højerestående organ (den minister som det hører ind under o.l.).