Hej Christian,
Her er lidt feedback på siden set fra min browser (Firefox 2):
Først og fremmest er siden et stort fremskridt sammenlignet med den tidligere version. Langt pænere side, og det er godt, at du har strøget ideen med at bruge subdomæner til hvert eneste stump indhold.
Den blå bjælke i toppen er ren spildplads, der presser både jeres topbanner og indholdet længere ned af siden. Væk med den.
Den der bar med mulighed for at justere skriftstørrelsen virker underlig på mig.
Og så lidt SEO-relateret input:
Din title på forsiden er længere end de 70 tegn, som Google viser. Det betyder, at din opremsning af ydelser vil blive skåret af ca. midt i HR konsulent. Overvej at skrive jeres title om, så den bliver lidt mere tillokkende for søgende at klikke på.
Description tag'et på forsiden er pt. blot en gentagelse af jeres produkter. Prøv at skrive det lidt om, så det i højere grad lokker folk til at klikke på netop jeres link i søgeresultaterne.
Meget af det samme gør sig gældende for de øvrige title og descriptions. Stræb mod at skrive nogle tekststumper, som både indeholder keywords, men også virker tiltrækkende på læserne. Ikke nemt, når man kun har et temmeligt begrænset antal tegn til rådighed.
Så er der ikke mere for den 25-øre lige nu.
Fortsat god fornøjelse med hjemmesiden - og hils Mangaard!