Hej Er der nogen af jer der har erfaringer med outdoor reklamer? Hvis ja hvordan var effekten af dette?, hvor stor "gevinst" fik du ud af det? er det for dyrt? Venligst René |
Hej René,
Det kommer helt an på faktorer som f.eks. dit produkt, hvilke outdoormedier du vælger, hvilke placeringer du kan få osv. En sjov, relevant idé bag på en taxa i 6 mdr. kan være mere effektiv, end 2 uger på gågaden med et budskab ingen lægger mærke til. Vil du kaste dig ud i det, så husk at være klar til at samle op på interessen. Led folk hen til dit website, og vis budskabet igen, så de ved, hvor de skal gå hen. Outdoor bliver ligesom tv brugt til at skabe opmærksomhed - der er ikke tid/plads til at fortælle hele historien, derfor skal du styre videre til dit web.
Vær også opmærksom på, at der er store prisudsving alt efter sæson og hvornår du booker. Booker du i sidste øjeblik, får du det billigere, men kan ikke styre placeringerne. Du bør også kunne få noget rabat som førstegangskøber.
Min erfaring med outdoor stammer fra mit arbejde med reklamer, men jeg har ingen erfaringer med gevinsten for en iværksætter. Derfor må du nøjes med nogle velmente råd. Hvis du kan beskrive dine tanker lidt nærmere, dit produkt, hvilket medie, hvor meget og hvor, og hvilket prisleje, så kan folk måske bedre vejlede dig.
Held og lykke med det