Du skal nøje overveje inden du binder dig til en standard leje løsning - vokser du ud af de udbudte rammer i en standard leje løsning så vil du hurtigt finde ud af at du kan stå efter et år og have spildt en masse penge og tid på at bygge en webshop op i et system som ikke er fleksibelt nok til at matche dine behov.
Derudover så er der jo det klassiske leverandørafhængigheds problem hvor du bliver stavnsbundet til udbyderen fordi du ikke har kildekode adgang og dermed heller ikke har mulighed for at flytte din webshop eller at udvikle på den uafhængigt af udbyderen.
Så der er altså nogle ret vigtige tanker man skal gøre sig inden man starter - heldigvis så er disse emner stort set universielle for alle som starter ny virksomhed eller organisation eller for en virksomhed eller organisation der bevæger sig ind på nye markeder og derfor er der også skrevet kilometer op og ned leverandørafhængighed i organisationsteorien - Jeg vil derfor anbefale dig at tage et smut på bibiloteket og låne et par gode bøger om organisationsteori og særligt om hvilken betydning det kan have for virksomheder og organisationer som skal positionere sig for første gang i et marked.
Leverandørafhængighed
Optræder, når en virksomhed får sine råvarer fra en enkelt eller nogle få leverandører – og ikke kan skifte til anden leverandør uden store omkostninger. Dansk Supermarkeds import af tyske mejeriprodukter var et forsøg på at bryde L i forhold til Arla.
Leverandører
Alle de virksomheder, der forsyner virksomheden med råvarer, service, komponenter eller produkter, til enten virksomhedens egen produktion eller drift.
Har virksomheden som kunde, ofte får virksomheden kredit på varekøbet, og leverandørgælden vil da kunne ses på passivsiden under kortfristet gæld. (Leverandørernes omsætningshastighed omtales under "omsætnings-hastighed")
Leverandørmagt
Er det modsatte af ”kundemagt” og optræder, når leverandørens salg til kunden er vigtigere for kunden, end kundens køb er for leverandøren. Hvis Arla’s produkter forhandles overalt i detailhandelen, der køber ¾ af mejeriprodukterne alene hos Arla, vil Arla være i stand til at udøve L i forhold til de enkelte kunder. Et andet eks. på leverandørmagt er TDC’s kontrol over telefonnettet, som betyder, at nye mobiludbydere kun kan komme til som service providers ved at underskrive en aftale, der begrænser markedsføringsmulighederne – desuden betaler de jo for at bruge TDC’s net.
I den lidt tungere ende vil jeg anbefale en hurtig google søgning
Så gør dig selv en tjeneste og brug lidt tid på nogle helt basale organisationsmæssige overvejelser inden du begiver dig ud i næste fase - det kan lynhurtigt tjene sig selv hjem :)