Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Program til at lave hjemmeside??

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Fra Give
Tilmeldt 13. Feb 09
Indlæg ialt: 66
Skrevet kl. 17:46
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej..

Som overskriften lyder, leder jeg efter et kanon program, til at lave professionelle hjemmesider... Det lyder sikkert mærkeligt, men er der nogle gode programmer til at lave hjemmesider, hvor jeg kan undgå at skulle skrive html?? Og hvor selve designet stadig kan blive super flot.. Og har i nogle priser på de programmer der nu findes.?

Har lidt forstand på at skrive html, men er ikke en vild haj til det.. Har en drøm om at kunne lave professinelle hjemmesider til private og mindre virksomheder.. Men er ikke rigtigt inde i det...

Jeg vil også lige spørge hvordan jeg laver en hjemmeside, hvor kunden selv kan gå ind og redigere??

Håber i kan hjælpe mig lidt.

Mvh Troelsen

Fra Høng
Tilmeldt 5. Dec 05
Indlæg ialt: 1004
Skrevet kl. 17:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Troelsen:

Som overskriften lyder, leder jeg efter et kanon program, til at lave professionelle hjemmesider... Det lyder sikkert mærkeligt, men er der nogle gode programmer til at lave hjemmesider, hvor jeg kan undgå at skulle skrive html?? Og hvor selve designet stadig kan blive super flot.. Og har i nogle priser på de programmer der nu findes.?

Hej

Ofte er det ikke nok at have selve programmet, man skal som regel vide noget om CSS, XHTML og hvad de forskellige standarder hedder.

Troelsen:

Har lidt forstand på at skrive html, men er ikke en vild haj til det.. Har en drøm om at kunne lave professinelle hjemmesider til private og mindre virksomheder.. Men er ikke rigtigt inde i det...

Så står du foran en stejl indlæringskurve, før der kommet et godt resultat ud af det. Hvis du vel og mærke selv skal lave det hele fra bunden. Der findes dog templates (grafikken til hjemmesiden) ude på nettet, som kan tilrettes så det bliver som kunden gerne vil have det.

Troelsen:

Jeg vil også lige spørge hvordan jeg laver en hjemmeside, hvor kunden selv kan gå ind og redigere??

Nemmeste løsning er ofte at installere et CMS og undervise kunden i dette, da dette ofte er det nemmeste at forstå for kunden og gå til.

Mvh

Mogens Jørgensen

Easy Webhost

http://www.easywebhost.dk/

 

Fra Brønshøj
Tilmeldt 11. Jul 06
Indlæg ialt: 232
Skrevet kl. 18:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Programmer som DreamWeaver og Visual Studio giver en masse muligheder uden nødvendigvis at skulle ned og kigge på HTML så det kunne være steder at starte. Når det så er sagt, så er kode og design to vidt forskellige ting - de nævnte programmer kan "kode" for dig, men design laver du i fx Photoshop eller Illustrator og hvis man med flot udelukkende fokuserer på design er dette det vigtigste sted at starte. Min definition på en professionel hjemmeside indebærer dog flere dig, bla flot design, brugervenlig, søgemaskinoptimeret samt valid og crossbrowser kode og det er altså de færreste der mestre samtlige ting på én gang så i mine øjne gælder det om at specialisere sig og ikke sætte det som mål at kunne lave proffesionelle hjemmesider.

Ingen programmer, hverken når vi taler design eller kode, gør dog at en hjemmeside kommer til at fremstå som proffesionel - det er ene og alene personen bag skærmen der skal kunne mestre det både på idé-plan og udførelse. Taler vi kode, som dit spørgsmål umiddelbart lægger meget op til, vil der derfor være lige stor mulighed for at lave en hjemmeside i Notepad som i fx DreamWeaver - eneste fordel ved sidstnævnte program er dog at man har mulighed for drag/drop (men det kan i lige så høj grad være en ulempe hvis man ikke aner hvad der ligger bag).

Derfor, vil man leve af det og ikke bare overleve af det så handler det kodemæssigt om at kunne standarderne som minimum inden for (X)HTML og CSS og designmæssigt kræver det et kreativt hoved og forstand på programmerne.

Hvad angår delen om at give kunder mulighed for at redigere en side så hedder det CMS. Her kan man vælge en standard-løsning - eller man kan kode det selv i fx ASP, PHP eller ASP.NET.

Kim Larsen | kim@soze.dk | soze.dk
alkoholprocent.dk | blomsterdekoratoer.dk | hopogdans.dk

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)