Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Skiller min smykkeshop sig ud?

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)
  • 1
Fra Vejle
Tilmeldt 12. Jan 09
Indlæg ialt: 42
Fra  Fancey Skrevet kl. 17:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har åbnet en smykkewebshop, www.bijoux.dk, og er ved at være tilfreds med resultatet, selvom der skal rettes lidt til hist og her. Inden jeg bruger for meget tid på de små tilrettelser vil jeg gerne have nogle friske øjne på det, så jeg kan få noget konstruktiv kritik og meget gerne gode ideer og forslag.

Jeg er godt klar over at der popper smykkeshops op hele tiden, så jeg prøver at være billigere end de andre, ikke noget jeg bliver rig på, men så kommer jeg da i gang og lærer markedet at kende. Er lidt bange for at mine lave priser er et minus, da det måske ikke virker som om det er kvalitet, så det vil jeg også gerne have feedback på.

Har ikke smækket den på søgemaskinerne endnu, da jeg ikke har fået klaret alle meta tags og vil også gerne have den finpudset inden. Så det håber jeg at du vil hjælpe mig med, tak :)

Jeg ved godt at det er en stor ulempe at jeg ikke tager Dankort, men da jeg bor i Frankrig kan det ikke lade sig gøre. Nogen forslag til hvordan jeg kan få Paypal til at virke mindre skræmmende på de danske kunder?

Hvis der skulle være en som kan fortælle mig hvordan jeg laver et "til top" link i bunden af varelisterne, må de meget gerne skrive det til mig, tak :)

På forhånd tak for hjælpen.

Fra Randers
Tilmeldt 23. Jan 09
Indlæg ialt: 147
Fra  Brickmedia Skrevet kl. 18:06
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej.

Ang. "til top" linket. Du skal bare inke siden til sig selv. Så vil den opdatere siden og vil derfor vise siden fra toppen. 

Fra Lystrup
Tilmeldt 15. May 08
Indlæg ialt: 65
Skrevet kl. 09:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Michelle

Dit billede af halskæden og vedhængene på forsiden ser ikke godt ud. Du skal nok have 'whitnet' baggrunden helt ud, så man ikke ser den grå kant, der hvor billedet slutter.

Ellers fin feminin side synes jeg - meget fransk ;)

Hilsen Oliver

Fra Aarhus
Tilmeldt 19. Aug 08
Indlæg ialt: 320
Skrevet kl. 10:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Michelle.

Fedt at se en webshop, der faktisk udnytter hele skærmens bredde. Jeg kan godt lide sidens "lethed" -- den lette lyserøde og den hvide baggrund. Det ser godt ud.

Jeg har dog lidt kritik til dit topbanner (http://www.bijoux.dk/images/design/Topramme%20med%20billeder2.jpg). Dit logo og teksten "Flotte modesmykker..." er ret uskarpe i kanterne -- som om det er blevet skaleret op. Derudover kan man kun se halvdelen af det sidste af de tre smykker til højre, hvis man bruger skærmopløsningen 1024*768 (som langt de fleste bruger). Det ser ikke så godt ud.

Jeg synes, at du skal hyre en designer til at lave dig et nyt topbanner, som passer til resten af siden. I mine øjne kan et nyt topbanner ændre hele brugerens syn på siden. At få en designer til at lave en lille ting som et topbanner behøver ikke at være dyrt. Hvis du ikke selv kan klare det, kan du hyre en designer for få tusinde kroner.

Og så mht. billedet du har i midten (http://www.bijoux.dk/images/design/Fordele%20ved%20bijoux.dk.JPG). Jeg synes, at du skal overveje at lave dette billede om til tekst, så Google kan læse det. Lige nu får du nemlig ikke noget Google-guf ud af det, du har skrevet.

Jeg håber, at det var til lidt hjælp. Hav en god dag! Smile

Se dansk tv fra udlandet via dansk proxy med DanskProxy.com.

Fra Aalborg
Tilmeldt 1. Dec 08
Indlæg ialt: 78
Skrevet kl. 10:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Michelle,

Jeg er din målgruppe, og kender i forvejen mange af den type webshops.

Dine ting er meget fine, og jeg synes at dine smykker har en unik stil. Det må være en fordel, at alle dine smykker ikke ligner noget der allerede findes.

Derimod synes jeg ikke, at designet på din side understreger dine produkter så godt. Faktisk synes jeg, at den er lidt standard og som mange andre. Og det ser jeg som en skam, da jeg som sagt synes din produktrække er anderledes.  

Opbygningen af siden er rigtig fin (altså formen og måden hvorpå shop viser produkterne frem), men selve designet synes jeg godt, kunne være mere specielt og pyntet.

Men smag og behag. Og tillykke med din shop. Held og lykke.

Venlige hilsner fra Louise

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 10:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Michelle,

din shop er ikke unik, men det gør ikke noget når produkterne er unikke.

Jeg så engang et program på DR, hvor Forde Munksgaard skulle sælge på kræmmermarkeder, han havde fået et stort parti læderjækker, som han solgte for 200,- han kunne bare ikke komme af med dem. Så han satte dem op til 1.000,- og de blev revet væk!

For mig er dine priser et problem. Når jeg køber på nettet, ved jeg billeder kan snyde, og man kan ikke se om det er kvalitet. Da du har unikaer, kan du sagtens sætte priserne væsentlig op. Og enddaa få mig overbevidst om, at jeg skal købe dem. Ja, forbrugere vil snydes :D

Fra Vejle
Tilmeldt 12. Jan 09
Indlæg ialt: 42
Fra  Fancey Skrevet kl. 09:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for responsen alle sammen. Det glæder mig at I synes godt om mine produkter :)

Har været i gang med enkelte ændringer såsom forsidebilledet der er skrabet rent, min boks med fordele er ændret fra billede til tekst og jeg er såmænd også gået i gang med at sætte priserne lidt op, så de resten af måneden bare er på tilbud. Vil så med fremtidige produkter prissætte dem bare lidt højere, da det lader til at være det problem de fleste ser ved siden, når jeg spørger. Ærgerligt at man ikke bare kan værdsætte at spare en masse penge, men så må jeg jo bide i det sure æble og tjene lidt mere på mine produkter ;)

Topbanneret skal jeg have ændret på et tidspunkt, håber lidt jeg selv kan klare det, da jeg elsker en udfordring, men vil da overveje en prof hvis det ikke går efter planen.

Mht. selve udtrykket på min side tror jeg det er smag og behag om der skal gøres mere ved det. Jeg overvejer at få sat lidt mønsterkant i menuen og noget tilsvarende i topbanneret når jeg går i gang med det, men jeg vil heller ikke overpynte det og tage fokus fra mine produkter. Men jeg vil helt klart tænke over det, Louise.

Mht. link til toppen, så virker den ide desværre ikke, da man ikke ryger til tops ved opdatering. Jeg kan ikke sige hvorfor, men man bliver stående det samme sted på siden. Det er en dandomain shop og varelisten har forskellige adresser alt efter hvilken slags produkter man tjekker, så jeg kan ikke skrive en bestemt adresse i skabelonen eller hvor det skal skrives. Jeg skal have et link som #top, men jeg aner ikke hvor den skal sættes ind og præcist hvordan koden skal være. Håber der er en der kan hjælpe mig.

Vil stadig meget gerne have respons på min side, også mht. til mine tekster rundt omkring. Det jeg er mest bange for er, om Paypal-betalingen skræmmer folk og om jeg kan skrive noget der kan afhjælpe det. På forhånd tak for hjælpen.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 10:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg mener som mange andre at siden generalt er virkende.

Men din side er ikke unik, og opbygningen bærer meget præg af at det er et standart program, som er brugt til opbygningen. Men det er også ok.

Farverne, imellem, har en tendens til at være forlyse, og efter min erfaring, så tegner guld sig bedst ud på en mørk baggrund. Hvorfor, der i guldsmede altid er mørke displays i vinduerne(Jeg trykker nogle af de displays i disse vinduer). Og tænk lidt over dine billeder, Nogle af smykkerne har det med at fade ud i baggrunden, og gøre dem mindre attraktive. Og så sorte smykker på en sort byste, det skjuler for meget af smykket. Da dine smykker er fine, så vil lidt mere arbejde med baggrunden få det sidste frem, og det vil sikkert blive et hit.

Venligst

Kenneth

Fra Vejle
Tilmeldt 12. Jan 09
Indlæg ialt: 42
Fra  Fancey Skrevet kl. 10:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kenneth

Kan godt se at guld ville være bedre på sort, men jeg synes det vil give et rodet udtryk hvis jeg blander sort og hvid baggrund. Det er min plan at alle billeder skal have hvid baggrund, så det bliver meget ensartet, men jeg har brugt nogle enkelte af grossistens produktbilleder til at starte med. Dem skal jeg nok lige have skiftet ud, så de sorte smykker kommer på hvid baggrund. Og jeg er gået i gang med en anden opstilling af billederne, så de ikke bliver så udtonede. Det tager jo lidt tid at lære at tage gode produktfotos for en amatør. Men jeg vil da lige i dag se om jeg ikke kan tage nogle nye billeder af de sorte smykker. Skulle lige have en påmindelse om det, tak!

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)