Kære alle, Vi er et dansk firma, der producerer håndlavede sojalys af høj kvalitet. Levende lys, ja. Lysene er fremstillet af en hemmelig, kompleks blanding af sojavoks, udvundet af sojabønner, samt en række botaniske olier. Vi tilbyder duftfrie sojalys samt sojalys, der er tilsat vore egne blandinger af aromaterapiolier - på baggrund af over 15 års erfaring. De duftfrie og ufarvede sojalys er især egnede til dem, der lider af astma eller allergi. Antallet af allergikere og astmatikere er steget kraftigt de senere år og derfor har vi udviklet sojalys, som er blevet populære hos astmatikere og allergikere. Mange mennesker kan ikke tåle at brænde paraffinlys og faktum er da også, at disse petrokemiske lys (produceret af forurenende råolie) afgiver adskillige uheldige stoffer, som forurener både indeklimaet og miljøet. Dette kan bl.a. ses i form af røgpletter på vægge og gardiner samt i det støt stigende antal af astmatikere og allergikere. Vore sojalys afgiver heller ikke CO2, som paraffinlys gør. Således er du med til at værne om både miljøet samt om dine kære. Og emnet CO2-udslip er på alles læber netop nu, så der er meget store indtjeningsmuligheder med mit firma. Jeg har siden 2007 gjort al forarbejdet, men nu mangler vi hjælp. Din hjælp. Fordelene ved vore sojalys er følgende:
* Sojalys producerer ikke CO2, så vores verden bliver renere. * Sojavoks er 100% organisk og fremstillet af sojabønner. Således er de bio-nedbrydelige. * Producerer væsentligt mindre sod, så din familie og dine husdyr er i sikkerhed. Dine vægge og møbler får heller ikke nogen kedelige sodpletter. * Også folk der lider af astma og allergi kan brænde vore lys. * Sojavoks brænder som udgangspunkt langsommere end anden voks, så de er ret økonomiske i brug. * Sojavoks har bedre distribution af duft end andre lys og dette betyder, at du kan nyde vore dejlige dufte hurtigere og mere vedvarende. * Eventuelt spildt sojavoks tørres let op med en klud og varmt vand.
Vi har eksisteret i et år nu og er ved at få mere og mere succes med vore produkter. Bl.a. blev vi af DR1 Aftenshowet inviteret til deres Julemarked på Rådhuspladsen her i december. Det vi har brug for lige nu er 75.000 - 100.000 kr - og gerne mere, som vil gå til en udvidelse i form af butiksinventar, flere lysforme, flere væger etc. samt mere massiv markedsføring. Så jeg søger hermed en stabil investor, som kunne tænke sig, at tjene nogle penge sammen med os. Send mig gerne en PM med detaljer omkring hvordan du kan hjælpe.
Mvh. Nina Sørensen |
Hej Nina,
Tror gerne folk vil høre lidt om jeres omsætning, forventet vækst samt ROI. Hvad vil en investor opnå ved at investere i netop jeres virksomhed?
Held og lykke med det hele, det lyder spændende =)
Dbh Rasmus