Jeg er i tvivl om det kan betale sig for mig at beholde min revisor. Jeg afleverer min regnskab i orden i en mappe. Det de gør er bare at bogføre og give mig resultatet. Jeg hører ikke noget fra revisoren med mindre jeg selv ringer og spørger. Jeg føler at de ydelse jeg betaler kan jeg spar, fordi jeg bogfører de også selv og bruger meget tid for at tjekke om de har bogført rigtigt. Min regsnkab er bare ligeud, såsom uden løn afregning osv. Rådgivning fra revisoren får jeg ikke. Det var netop rådgivning jeg forventer derfor jeg skaffede mig en revisor. Sker det også sådan hos jer? Kan man selv bogfører og bare har en revisor som backup? Hvad gør I? Jeg er i tvivl om hvad revision indbærer, når man siger revision er det kun bogføring?
Super godt spørgsmål... Jeg bogføre selv i mine virksomheder og aflevere så det samlet regnskab til en revisor i slutningen af året for at få det lille fine revisor-stempel.. ;-) Så betaler jeg nogle tusind kroner for det.
Ideen med en revisor som er med på sidelinien hele tiden - som du har - er jo at du netop ikke skal bruge tid på dét. Det går jo galt hvis du tjekker det arbejde revisoren laver - så er den grundlæggende tillid jo helt i skuret - og du bruger en farlig masse tid på ingenting.
Umiddelbart lyder det som om, at du selv bruger meget energi på kontrol af det bogføring du får udført, som Per skriver er dette vel sjældent intentionen, når man vælger at outsource bogholderiet.
Enten tror jeg du skal vælge samme model som Per, dvs. selv bogføre og nøjes med at bruge revisoren til decideret revision og evt. rådgivning, når du har behov for det. Alternativt kan du lave en fast aftale med din revisor og bede ham sende dig et perioderegnskab jævnligt (eksempelvis hver måned) og så ellers slippe tøjlerne selv og stole på at revisoren/ revisorassistenten bogfører korrekt.
Er godt klar over at det er nemmere sagt end gjort at slippe tøjlerne og det er jo også kun tegn på, at du virkelig brænder for din virksomhed. Men tror dog du skal træffe en beslutning, enten eller...
Jeg mener også det er mangl. udnyttelse af revisorens ressourcer hvis denne kun laver bogføringen og opstiller et årsregnskab og mange af mine egne revisorkunder vil helst undgå at lave bogføringen og bruge kræfterne på noget mere fornuftigt/værdiskabende, som eksempelvis at give kunden en fornuftigt rådgivning. En god revisor går - afhængig af virksomhedens omfang naturligvis - ind og rådgiver aktivt. Kommer med forslag til ideer, nye tiltag m.v. og vedkommende bør som minimum have en dialog med kunden om hvad det er man vil og hvad det er man arbejder hen imod.