Kære kreative amino-ven Jeg har efterhånden lavet en del forsøg på viral markedsføring - for at være helt ærlig indtil videre med særdeles begrænset sucess. Mine virale forsøg kommer bare altid kun til rampen og ikke rigtig derud på nettet. Senester forsøg på viral markedsføring er mit website www.makeslots.com som i alt sin enkelthed går ud på at alle og enhver uden tekniske programmeringsevner på 1-10 minutter kan lave deres helt egen gratis spillemaskine - med valgfrit navn på maskinen og deres helt egne symboler. For eksempel kunne man lave en "Amino Slot"/spillemaskine med et Amino logo, Et billede af Hr.Thoerborg som et symbol, osv. osv. Med andre ord kunne jeg lave et spil som ville være unikt, relativt sjovt og samtidig brande for eksempel Amino. Var jeg politisk engageret kunne jeg derimod lave en spilleautomat med Anders Fogh, Helle T, Marianne og Pia K. Hvis jeg havde et website om emne B, kunne jeg navngive spillet med mit eget websites navn og lave alle symbolerne så de matchede temaet for mit website B. Alt lyder i mine øre super cool ----- derfor har jeg for nyligt fyret $500 af på at sende en engelsk pressemeddelse ud omkring www.makeslots.com og det er så her det går galt for mig igen igen igen igen igen - der er sket NADA siden da. Der er 2 (LÆS TO) der har lavet deres egen spil - og den ene er lagt på Myspace som har fucket noget af koden op så det ikke virker. SNØFT SÅ hvad skal jeg nu gøre? Hvordan får man folk til at bruge sådan noget på deres website? En konkurrence måske? Hvad hvis jeg fra makeslots.com linker til de sider som har lavet deres egen spillemaskine? Ville det mon hjælpe hvis man tilbød folk at de kunne få et link til deres site oven i det gratis spil? Er det bare noget lort eller er det fordi jeg har glemt at gøre det hemmelige "noget" som man skal huske når man forsøger at sprede noget på nettet? Gode ideer modtages meget gerne, da der er brugt en del energi og tid på at udvikle denne spil dims. På fårhånd mange tak Den smådeprimerede minus virale Amino Jan |
Hej Jan.
Efter min mening, vil dit projekt aldrig blive en succes af flere årsager.
1. Det er ikke forfærdelig brugervenligt.
2. Du har lyd på den første side man kommer ind på - det skræmmer nok 20% af alle folk væk. Jeg har selv til vane at lukke sider ned der bruger lydeffekter.
3. Selve ens dashboard virker meget uoverskueligt. De streger der kommer frem på selve ens slot maskine, forvirre mere end det gavner og jeg tror du mister en del folk, når de endelig har fundet ind til der hvor man laver sin slot maskine.
4. Hvorfor er makeslots.com den første side man kommer ind på? Burde det ikke være der hvor man laver ens slot. Du mister nok 20% af brugerne ved at de ikke komme ind til det de egentlig søger til at starte med - mit gæt.
5. Jeg ville tage et kig på www.yearbookyourself.com og www.faceinhole.com - to glimrende virale markedsførings tiltag, der har haft stor succes på b.la. facebook. Det er noget der er sjovt, som folk kan se de kan bruge.
I mine øjne virker det bare som en kedelig modificering af et flash-spil, som folk ikke finder sjovt eller brugbart.
Ked af jeg måske er lidt hård nu hvor du har lagt de penge i det, men håber du kan bruge mit svar.