Hej Aminoer, Jeg har et web-projekt (se link i signaturen) som jeg forsøger at gøre mere søgemaskinevenligt. For øjeblikket er websiden ikke særlig søgemaskinevenlig. Det skyldes blandt andet, at jeg benytter en del Javascript til navigation. Det er jeg så ved at rette op ved at lave sitet om så det også fungerer uden Javascript (denne version af sitet er ikke online). Problemet er så, at jeg på forsiden linker til en masse geografiske områder hvor jeg præsenterer vejrprognoser som billeder. Når man klikker på linket kommer man ind på en side som er identisk med den foregående bortset fra titel, billedtitel, alt-tekst og selve billedet som viser en vejrprognose for et andet område. Vil Google opfatte dette som duplicate content (selv om det i virkeligheden ikke er det)? Der er desuden en del duplikeret tekst under og over selve prognoserne, men den kan jeg godt fjerne hvis det hjælper (så en mindre procentdel af siden bliver duplikeret). Hvis det hjælper kan jeg også godt smide noget unikt autogenereret information på siden (noget statistik om det vejrfelt der vises) - men det skulle udelukkende være for at hindre Google i at rubricere mine sider som duplicate content. En løsning kunne måske være at sætte et Årsagen til, at jeg spørger inden jeg afprøver det er, at jeg er bange for at Google vil opfatte mit "duplicate content" som spam og straffe mit site eftersom det drejer sig 80-90 links til andre geografiske områder (hele siden holder sig på et par og halvfems links). Med venlig hilsen Jesper |
Når du har et andet billede på siden, or når du korrekt ændrer titel, keywords, og description, vil Google ikke opfatte dit indhold som duplicate. Du må endelig ikke bruge no-follow, for du vil vel gerne have, at folk skal kunne søge på "vejr københavn" eller "vejr london", osv..
Helt generelt bør du lave din side med dine brugere og ikke Google i første række. Hvis du bare sørger for, at hver ny side har relevant indhold for sidens brugere, så får du ikke problemer med Google. Hvis du vil fylde mere indhold (vejrdata, osv) ind på de enkelte sider, så skal det kun være, hvis nogen af dine brugere ville finde det relevant.
Den duplikerede tekst vil naturligvis "udvande" din søgeordstæthed på hver side, men der er ikke noget duplicate content i det. Til eksempel så har mange sider en disclaimer i bunden af alle sider. Det giver heller ikke problemer.