Hej
Når du får papirerne skal du især kigge på hvad det vil koste at komme ud af kontrakten før tid. Som forretningsdrivende skal du selvfølgelig være optimisk på dit firmas vegne, men i leasing-henseende skader det ikke at være lidt pessimistisk inden kontrakten indgås.
Der findes flere leasingsmodeller, og betingelserne afhænger ofte af hvordan selskabet bag selv finansierer objekterne. Man skal her være opmærksom på, at det ikke er en bil man lejer, men en leasingkontrakt man handler. Det nytter således ikke noget blot at levere bilen tilbage hvis man ikke længere har råd, da bilen er sekundær i leasing henseende. Derfor sikrer leasingselskabet sig bedst muligt, og på gulpladebiler nok mere end ved personbiler, da der på personbiler kan handles på afgiftsrefusion.
Det er helt normalt at selskaberne bag handler leasingkontrakterne videre, det er lidt firkantet sagt en moderne form for en veksel. Det er der ikke noget "Stein Bagger" over, problemet i hans tilfælde var, at der ikke var nogen i den "anden ende" af leasingkontrakterne, deraf benævnelsen karussel.
På gulpladebiler findes der en række finansieringsmodeller hos forhandlerne, hvor der også inkluderes service, bla hos VW, og det synes jeg du skal tage med i overvejelserne. Hvis du vil benytte leasing fordi du mangler likvid kapital, - så tænk dig godt om. Leasing er bedst hvis man egentlig har pengene til at købe, men hellere vil lade dem stå i firmaet i tilfælde af et uforudset akut behov for kapital, hvor realisering eller låntagning vil være forholdsmæssigt dyrt.
/Michael