Vi har været kunde hos Hardwired, men har ikke kunne komme i kontakt med dem i over en måned. Vi kan stadig gå ind på deres hjemmeside, og se de ting vi hele tiden har kunne se. Men det er ikke muligt at bruge nogen for for SMS, så vi får ingen penge ind. Vi har ikke kunne finde noget om dem, at de evt. var gået konkurs - så hvis der er nogen der er i samme situation som os, eller bare har viden om det, er v imeget interesseret i at høre om det. |
Vi modtog 12. december følgende e-mail fra dem:
Goddag
Du modtager dette brev, da du er registreret bruger hos Hardwired.
Jeg kommer med den beklagelige meddelelse, at jeg i dag har fratrådt
stillingen som direktør i Hardwired grundet samarbejdsvanskeligheder
med min partner i selskabet. Per dags dato er jeg altså ikke associeret
med Hardwired, og vil ikke vedligeholde selskabets kundesupport eller
andre af selskabets aktiviteter. Som konsekvens heraf er selskabet nu
uden direktion.
Der er på nuværende tidspunkt ikke indgivet konkursbegæring - altså er
selskabet stadig fuldt aktivt og kan køre videre, såfremt der findes en
ny direktør.
Hvis der skulle være spørgsmål i forbindelse med dette, kan disse rettes til [e-mail-adresse fjernet]
Jeg beklager den korte notits, dette sker med, men uenighed blandt
ejerne omkring dispositioner i selskabet, har forårsaget min beslutning
om at fratræde som direktør i Hardwired ApS med øjeblikkelig virkning.
Med venlig hilsen
Kasper M. Nyboe
Tidligere Direktør i Hardwired ApS
Det lader til at der er interne stridigheder i firmaet - hvis I er afhængige af systemet, bør I hurtigst muligt finde en anden leverandør, så I ikke står med håret i postkassen når/hvis Hardwired slukker serverne.