Hej Aminoer, Vi er 2 ejere af vores virksomhed (mor og datter). Vi har ændret selskabsformen fra I/S til Aps for 4 år siden. Ved en fejl (begået af bank og revisor) blev vores gæld fra I/S ikke overført til Aps'et. Problemet er at mor gerne vil gå på efterløn, og datter derfor skal overtage virksomheden. Datter er på SU. Hvis datter skal købe anparter af mor, bliver mor beskattet 50%? Overskud af salg af anparter efter skat skal derefter bruges til at betale privat gæld, som er fælles (fra I/S'et). Kan det virkelig passe, at vi ikke kan føre vores gamle gæld ind i selskabet, og derved undgå den høje skat? Vores revisor ser ikke andre muligheder p.t., men mener måske at ny lovgivning kan gøre det muligt.. Eller er der andre måder at gøre det på? Vores tanke er at ændre selskabsformen tilbage til I/S, kan dette lade sig gøre? På forhånd tak for hjælpen...
|
Hej
Dit indlæg indeholder jo flere elementer.
I kan jo starte med at kontakte banken for at høre, om den accepterer, at I/S-gælden overføres til ApS'et. Banker accepterer bestemt ikke altid, at gæld fra et I/S overføres til et ApS , så det behøver ikke være en fejl fra bankens eller revisors side.Hvis banken ikke umiddelbart accepterer, at gælden overføres, må I jo høre, hvad der skal til for at gælden overføres, f.eks. at gælden overføres mod I fortsat kautionerer for gælden? Dette kan normalt løses med banken, men kræver jo at "nogen" gør noget, og denne "nogen" er jo ejerne, dvs. jer - evt. med bistand af revisor eller advokat.
Men, moderen beskattes selvfølgeligt fortsat af en gevinst på salg af anparterne, og det kommer I ikke uden om, uanset om I sælger anparterne i ApS'et eller omdanner til I/S igen og derefter sælger I/S-andelen til datteren.
Jeg kan ikke vurdere de skattemæssige konsekvenser for jer, og det må I jo lige regne igennem med jeres revisor.
Mvh
Karsten