Hej med jer alle Amino'er. Jeg sidder her i et kæmpe dilemma. Jeg er 22 år og har min studentereksamen, og er begyndt at blive yderst stresset over uddannelse da jeg fylder 23 til april og gerne vil igang med noget inden det er for sent. Jeg har altid haft en passion for design (i ordets mange betydninger - Alt indenfor tøjdesign, e-design, grafik etc.), og jeg har også været så heldig at blive skænket et talent til at tegne og være kreativ og har ofte gået og leget med tanken om at forsøge en karriere indenfor faget. På den anden side føler jeg også at det er en branche med rigtig meget international konkurrence og der er stor mulighed for at fejle, og jeg ved personligt ikke om min passion er stor nok til at tage kampen op. Jeg har på den anden side også altid haft en stor passion for iværksætteri og får konstant nye forretningsideer i mit hoved, men føler jeg har mangel på viden indenfor virksomhedsområdet, og vil gerne have noget uddannelse for at tilegne mig disse. Derfor tænker jeg meget på at forsøge at få en bachelor/HA som kan give mig disse fornødne erfaringer og samtidig et godt grundlag at falde tilbage på hvis alt skulle glippe. Dog er mine karakterer ikke så gode, og jeg er ikke den stærkeste bogligt, og tror ikke jeg har store chancer for at komme ind på hverken CBS eller nogle af de andre store handelshøjskoler. Jeg kan simpelthen ikke finde ud af hvad jeg skal gøre, og jeg er begyndt at blive virkelig stresset og er ved at gå nedenom og hjem! Giv mig nogle råd allesammen, har virkelig brug for dem.
|
Du kan evt. læse HA på Syddansk Universitet, så vidt jeg ved er der stadig ingen krav til gennemsnit der.