Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hjælp - årsafslutning 2008

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 16. Dec 08
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 17:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej aminoer

Jeg startede i februar 2008 en personligt ejet virksomhed og gik dermed freelance som IT konsulent.

Da jeg ikke er særlig skarp i skattespørgsmål og ikke har nogen form for erfaring i eller viden om virksomhedsførelse valgte jeg hurtigt at alliere mig med en revisor, idet jeg følte jeg havde nogle elementer i min økonomi, som jeg gerne ville have hjælp til. Jeg ejer blandt andet en ejerlejlighed sammen med exkæreste, som vi har lejet ud siden april måned 2008.

Så for ikke at stå alene med et stk. forvirret hoved indeholdende, ejendomsskatter, lejeindtægter, udgifter til flere forskellige private lån, indkøb af ny bil, moms, skat osv. osv. osv.valgte jeg som sagt at lave en aftale med en revisor omkring, at han skulle udarbejde årsrapport for 2008. Dette skete allerede i foråret 2008. Vi holdt et møde hvor han medelte mig at jeg blot skulle lade som ingenting og ikke meddele SKAT noget omkring at jeg var gået freelance med ejet firma og aftalen gik så på at jeg sidst på året skulle kontakte min revisor med henblik på et møde, hvor vi så sammen fik lavet ordnet mine skatteforhold.

Jeg henvendte mig således til min revisor i slutningen af november måned for at finde ud af hvordan og hvorledes. Han var ikke så god til at svare, men efter gentagne henvendelser, hvor jeg spørger om hvilke ting han skal bruge inden vores møde får jeg endelig en mail med angivelse af hvilke dokumenter og information han skal bruge.

Jeg bruger således et par aftener sammen med min kæreste på at få skrabet alt det dokumentation sammen som han havde bedt om og og jeg sender det så til ham en uge inde i december måned.

Jeg modtager dog ingen respons og henvender mig så til min revisor igen igår for at høre om han havde modtaget mine dokumenter og hvornår vi kunne tage vores møde og få styr på min skat.

Svaret er så at han ikke har tid til et møde med mig på trods af den foreliggende klare og entydige arbejde om at han skulle bistå ved udarbejdelsen af årsrapport 2008. Han oplyser så, at jeg bare skal sørge for i alt at have betalt det der svarer til 50% af virksomhedens overskud i b-skat....

THATS IT... intet andet får jeg at vide. Derfor svarer jeg naturligvis tilbage med at jeg havde forståelse for at han havde travlt men at jeg ikke følte mig ret sikker på at jeg overholdt alle krav i forhold til SKAT og at jeg i øvrigt intet vidste om hvordan det foregik i praksis grundet min ikke eksisterende erfaring med at afslutte et regnskab, da det jo er mit første år som selvstændig.

Svaret jeg fik tilbage var ikke ret positivt og han slutter af med at meddele mig at han synes jeg skal finde en ny revisor når jeg ikke føler mig tryg ved hans assistance (hvilken assistance spørger jeg bare)

Say what?! Så nu står jeg med håret i postkassen og skal stå med det hele selv fordi han ikke kunne overholde sin aftale. Det var lige præcis fordi jeg ikke ville stå i denne situation at jeg valgte at hyre revisor hjælp, trods det faktum at det ikke er et lovmæssigt krav i forhold til personligt ejede virksomheder.

Så nu ville jeg selvfølgelig bare høre om der er nogle der har nogle gode råd til hvad jeg skal gøre nu? Jeg har ikke betalt en krone til SKAT i løbet af året (udover Moms selvfølgelig), men har sat penge til side som min revisor anviste mig at gøre.

Hvis der er nogle revisorer der desuden vil hjælpe mig i denne lidt ærgelige situation ville de da også være skønt, eller måske nogle kender nogle revisorer der kan anbefales?

Alt i alt tror jeg at jeg har brug for lidt sparring på hvordan jeg kommer videre for jeg føler mig ærlig talt som en hund i et spil kegler med en ko på glatis!

Håber på nogle gode og kontruktive svar, på forhånd tak

Mvh Martin

 

 

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 17:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej!

Du skal være velkommen til at kontakte os enten per telefon eller pr. mail

Vi har base i Slagelse.

Du kan læse mere om os på vort site.

Fra Taastrup
Tilmeldt 16. May 08
Indlæg ialt: 266
Skrevet kl. 21:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Martin,

Du er selvfølgelig meget velkommen til at kontakte os og få et uforpligtende tilbud for beregning af den foreløbig skat for 2008 samt udarbejdelse af regnskab og selvangivelse for 2008.

Vi holder til i Vallensbæk.

Du må have en fortsat god aften.

Mvh. Morten

KS Regnskab ApS

www.ksrevision.dk

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 01:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Nu har vi det jo kun fra den ene (din) side og jeg vil prøve at sætte mig i revisorens sted:

Ud fra det du skriver så er det sådan set fint nok at revisoren oplyser at du ikke skal foretage dig noget men henvende dig sidst på året (formoder momsregistreringen var kommet på plads). Hvis revisoren har haft/fået en fornemmelse af hvad niveau overskuddet lå på ser jeg det heller ikke som et problem at han har sagt at du skal indbetale 50% som frivillig indbetaling.

Man skal jo også lige huske på at årsrapporten for 2008 først skal afleveres den 30/6 næste år og at der kan indbetales op til 40.000 kr. i frivillig skat frem til denne dato.

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Tilmeldt 16. Dec 08
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 09:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja du har da ganske ret i deadline for årsrapport.

Problemet som jeg ser det er nok bristede forventninger, samt det faktum at jeg trods gentagne henvendelser ikke får svar fra revisoren. Når jeg så endelig får et svar får jeg at vide at jeg er for sent ude, og "hvis jeg i øvrigt ikke følte mig tryg ved hans assistance syntes han da at jeg skulle finde mig en anden revisor"

Jeg gjorde det desuden meget klart overfor min (nu tidligere) revisor, at jeg var totalt grøn og ikke vidste hverken ind eller ud omkring skatteregler mm. Derfor mener jeg det er alm. god KUNDEservice at informere lidt mere end 1 linje i en mail, hvor der står "at jeg skal bare sørge for at betale 50% af overskudet i b-skat". Jeg betaler jo for en ydelse og der forelagde trods alt en skriftlig og gensidig underskreven aftale vedr. de ydelser jeg efterspurgte.

Denne aftale er så nu opsagt...

Jeg har da forståelse for at min revisor nok har temmelig travlt i denne tid på året, men det må være normalt for den branche og noget der bør kalkuleres med når man indgår aftaler om de ydelser man mener man kan levere. Tilsyneladende var jeg den eneste med den opfattelse

 

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 22:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Klart nok. Nok er det vigtigt at revisoren er fagligt dygtig og kan sine ting men det er mindst lige så vigtigt at kemien mellem jer passer. Dvs. at "I spiller sammen" og hvis det fungerer ved at man booker et møde hos en gang årligt fremfor som sparringspartner så spiller tingene ikke sammen.

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)