Hej aminoer Jeg startede i februar 2008 en personligt ejet virksomhed og gik dermed freelance som IT konsulent. Da jeg ikke er særlig skarp i skattespørgsmål og ikke har nogen form for erfaring i eller viden om virksomhedsførelse valgte jeg hurtigt at alliere mig med en revisor, idet jeg følte jeg havde nogle elementer i min økonomi, som jeg gerne ville have hjælp til. Jeg ejer blandt andet en ejerlejlighed sammen med exkæreste, som vi har lejet ud siden april måned 2008. Så for ikke at stå alene med et stk. forvirret hoved indeholdende, ejendomsskatter, lejeindtægter, udgifter til flere forskellige private lån, indkøb af ny bil, moms, skat osv. osv. osv.valgte jeg som sagt at lave en aftale med en revisor omkring, at han skulle udarbejde årsrapport for 2008. Dette skete allerede i foråret 2008. Vi holdt et møde hvor han medelte mig at jeg blot skulle lade som ingenting og ikke meddele SKAT noget omkring at jeg var gået freelance med ejet firma og aftalen gik så på at jeg sidst på året skulle kontakte min revisor med henblik på et møde, hvor vi så sammen fik lavet ordnet mine skatteforhold. Jeg henvendte mig således til min revisor i slutningen af november måned for at finde ud af hvordan og hvorledes. Han var ikke så god til at svare, men efter gentagne henvendelser, hvor jeg spørger om hvilke ting han skal bruge inden vores møde får jeg endelig en mail med angivelse af hvilke dokumenter og information han skal bruge. Jeg bruger således et par aftener sammen med min kæreste på at få skrabet alt det dokumentation sammen som han havde bedt om og og jeg sender det så til ham en uge inde i december måned. Jeg modtager dog ingen respons og henvender mig så til min revisor igen igår for at høre om han havde modtaget mine dokumenter og hvornår vi kunne tage vores møde og få styr på min skat. Svaret er så at han ikke har tid til et møde med mig på trods af den foreliggende klare og entydige arbejde om at han skulle bistå ved udarbejdelsen af årsrapport 2008. Han oplyser så, at jeg bare skal sørge for i alt at have betalt det der svarer til 50% af virksomhedens overskud i b-skat.... THATS IT... intet andet får jeg at vide. Derfor svarer jeg naturligvis tilbage med at jeg havde forståelse for at han havde travlt men at jeg ikke følte mig ret sikker på at jeg overholdt alle krav i forhold til SKAT og at jeg i øvrigt intet vidste om hvordan det foregik i praksis grundet min ikke eksisterende erfaring med at afslutte et regnskab, da det jo er mit første år som selvstændig. Svaret jeg fik tilbage var ikke ret positivt og han slutter af med at meddele mig at han synes jeg skal finde en ny revisor når jeg ikke føler mig tryg ved hans assistance (hvilken assistance spørger jeg bare) Say what?! Så nu står jeg med håret i postkassen og skal stå med det hele selv fordi han ikke kunne overholde sin aftale. Det var lige præcis fordi jeg ikke ville stå i denne situation at jeg valgte at hyre revisor hjælp, trods det faktum at det ikke er et lovmæssigt krav i forhold til personligt ejede virksomheder. Så nu ville jeg selvfølgelig bare høre om der er nogle der har nogle gode råd til hvad jeg skal gøre nu? Jeg har ikke betalt en krone til SKAT i løbet af året (udover Moms selvfølgelig), men har sat penge til side som min revisor anviste mig at gøre. Hvis der er nogle revisorer der desuden vil hjælpe mig i denne lidt ærgelige situation ville de da også være skønt, eller måske nogle kender nogle revisorer der kan anbefales? Alt i alt tror jeg at jeg har brug for lidt sparring på hvordan jeg kommer videre for jeg føler mig ærlig talt som en hund i et spil kegler med en ko på glatis! Håber på nogle gode og kontruktive svar, på forhånd tak Mvh Martin
|
Hej!
Du skal være velkommen til at kontakte os enten per telefon eller pr. mail
Vi har base i Slagelse.
Du kan læse mere om os på vort site.