I øvrigt et lille bispørgsmål, hvorfor er det lige at i denne beregning, der kommer de frem til at der kun skal beregnes sundhedsbidrag på 8% af 309.482 og ikke det fulde beløb? Jeg er blot hundenysgerrig, og synes det er sjovt at sidde og "lege" med tal :-)
Hejsa igen, men når jeg taster hvad jeg skal beregne af skat inde på skat, så tager de og siger jeg skal betale skat af min indkomst godt nok efter am-bidrag men uden min ligningsmæssige fradrag, og ifølge denne formel er det da forkert.
Det handler om at man opererer med flere forskellige indkomstbegreber ved skatteberegningen: Den skattepligtige indkomst er resultatet på bundlinien.
Oprindeligt blev skatten kun beregnet på grundlag af denne. Så opfandt man begrebet personlig indkomst, kapitalindkomst hvorved renteudgifter fik begrænset fradragsværdi.
Det har så også resulteret i at man har forskellige skatter bundskat, sundhedsbidrag, mellemskat og topskat samt kommuneskatten og beregningsgrundlagene der anvendes er forskellige. De ligningsmæssige fradrag og renteudgifterne fragår ikke ved beregning af statsskatten. Dvs. disse fradrag "virker" kun i relation til kommuneskatten og sundhedsbidraget.
Sundhedsbidraget er godt nok statslig og kaldes et bidrag men reelt set er der tale om det der i gamle dage hed amtsskatten.
Jeg går ud fra at det at jeres skattepligtige indkomst og personlige indkomst er den samme blot skyldes at der er tale om et eksempel.