Jeg har brugt Amino i mange år men må sige, at jeg synes det bliver mere og mere rodet. Det er svært at danne sig et overblik - der er ekstremt mange kategorier og oplysningerne vælter rundt mellem hinanden. Reklamerne tager alt for meget fokus og jeg klikker ikke på dem - jeg tror det er sådan mange har det, omend jeg ved at det er det, der skal til for at finansiere sitet. Jeg vil opfordre til at sitets brugervenlighed kommer lidt i fokus og at der bliver ryddet op, så sitet igen bliver mere overskuelig. |
Bare for at tage et par konkrete eksempler.
Når jeg går herind, er det for at få råd af andre - dvs. debat, spørgsmål og svar.
Derfor irriterer det mig, når mere end halvdelen af layoutet, er fyldt med reklamer. Det givet et desperat indtryk på mig.
For det andet, er hele højre side af forsiden irellevant "støj" for mig. Når jeg kommer herind, er jeg fløjtende ligeglad med nyeste blogindlæg, nyeheder fra erhvervsbladet, forretninger til salg, mest aktive aminoer ellet en keywordcloud. Alle disse er ting, som kun har intersse for hyggesurferne, der ikke har andet at give sig til og som har brug for at blive underholdt med andre dele af sitet.
Hvis jeg vil læse om forretninger til salg, vil jeg se på dén del af websitet. Vil jeg læse nyheder på erhvervsbladet, gør jeg det på deres site.
Jeg synes derfor I skulle stramme lidt op og vurdere hver enkelt oplysning på sitet i forhold til om det REELT er vigtig information eller om det, som mange er ude for på deres site, er ekstra ting der kommer til i løbet af tiden og så kommer der bare mere og mere og mere :)