Hej håber der er nogen der kan hjælpe mig. Min mand er lige startet som selvstændig konsulent og har fået den første 7 mdrs kontrakt med et firma hvor han skal være 37 timer ugentligt. Han vil få et fast mdr. beløb samt alle udgifter betalt. Hvordan er reglerne når han skal udbetale løn til selv og hvad skal vi være opmærksomme på? På forhånd tak for svar. Mvh Annette |
Selvstændig og løn til dig selv???
- 1
Når vi taler personlig virksomhed taler vi ikke om løn men om hævninger i virksomheden. Men når du siger at din mand skal være der 37 timer om ugen, får et fast månedligt beløb og alle udgifter betalt, så ligner det unægteligt et lønmodtagerforhold. Det betyder i givet fald at arbejdsgiveren skal indeholde A-skat på sædvanlig vis. |
Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater Bent Zimmermann
I hans kontrakt er der aftalt at han skal fakturere dem et fast beløb mdr. bagud. Dertil skal han viderefakturer evt udgifter han har/haft i forbindelse med fly/færge/bro mm. Kontrakten lyder ligeledes på at han arbejdstid for virksomheden er udregnet til ca 37 timer ugentligt med diverse arbejdsopgaver der skal løses. Han har fået eget CVR nr |
|
Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater Bent Zimmermann
Jeg må sige, at Bent Z. har rigtig meget ret. Det minder meget om et lønmodtagerforhold. Netop det at den månedlige hyre er den samme og der er bestemt 37 timer om ugen gør ikke den "mistænksomhed" mindre. De firmaer der bestiller en konsulent (som din mand) vil naturligvis hellere have at det hele foregår via fakturering (dvs. ikke som lønmodtager), for så slipper de for det bøvl der kan være i arb.giver/lønmodtager-forhold. Står der noget i kontrakten omkring, hvad der sker hvis de går hver til sit inden de 7 mdr?? Er der gensidige opsigelsesfrister?? Denne sondring kan ende med, at hvis skattemyndighederne IKKE vurderer at din mand er selvstændig i dette forhold, så er der ikke fradragsret for nogen udgifter (tlf, bildrift osv.) Det har alm. lønmodtagere jo ikke. Så den er vigtig at få clearet af. |
Det er som arbejdsgiver værd at være opmærksom på at hvis skattemyndighederne betragter et konsulentforhold som lønmodtagerforhold, så er det arbejdsgiveren der hæfter for A-skatten fremadrettet og i visse tilfælde også med tilbagevirkende kraft. Det er korrekt som det bliver sagt med udgifterne. For en lønmodtager er det jo netop kendetegnende at arbejdsgiveren afholder udgifterne, og de evt. fradrag lønmodtageren har og kan fratrække kan kun fratrækkes som ligningsmæssige fradrag med begrænset fradragsværdi. |
Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater Bent Zimmermann
Hej Annette. Jeg syntes I skal tale med firmaet om kontrakten og arbejdsforholdet for det ligner som sagt et lønmodtagerforhold. Det er ikke normalt at man som konsulent på selvstændig basis får bærbar, Adsl og telefon til rådighed. Jeg kører selv som konsulent hos forskellige revisionsfirmaer men fakturerer for størstedelens vedkommende et fælles selskab som firmaerne har sammen. At det ikke er et lønmodtagerforhold skyldes først og fremmest at jeg har andre kunder jeg rådgiver, men også at jeg fakturerer på timebasis, ikke har fast arbejdstid og at jeg selv afholder alle udgifter herunder bærbar,licenser, rådgiverforsikring m.v.. Herudover er det fælles selskab Skat & Råd ApS eneste formål faktisk rådgivningsfunktionen, den rabat der ligger for de pågældende revisorer ved at være med i Skat&Råd ApS, + kursusvirksomhed. Men hvis din mands projekt kun skal løbe til januar skal man nok ikke sætte det store i værk. Hvis han efterfølgende laver lignende aftaler så hans konsulentvirksomhed består af kortvarige opgaver er han tættere på selvstændig konsulentvirksomhed. Hvis skattemyndighederne ikke gør indsigelse er der ingen andre som vil gøre det. I og med at din mand heller ikke har større egne udgifter forbundet med arbejdet er der heller ikke den store risiko, hvis det anses at være et lønmodtagerforhold. Dog vil han ikke have mulighed for at opspare en del af overskuddet/indkomsten i virksomhedsskatteordningen. Kontrakten har i øvrigt visse mangler. Eks. står der blot at honoraret faktureres. Intet om moms. Der står heller intet om hvornår kontraktperioden starter. Gældende satser for kørsel 2 kr. pr. km. Det må være en sats firmaet selv har sat. Ligningsrådets sats for 2006 er 3,30 kr. Man kan godt aftale 2 kr. pr. km. Hvilket så blot betyder at din mand får en indtægt på de 2 kr. og et fradrag på de 3,30 kr. Bemærk: Jeg siger ikke at aftalen er dårlig for din mand, mine bemærkninger går på begge parter. |
Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater Bent Zimmermann