Hej I vores lille virksomhed skal vi have en ny computer. Min umiddelbare tanke er i 2008 at købe selve computeren og så kombinere dette med noget ældre skærm o.lign. Dermed ligger købssummen i 2008 under 11.900 og kan dermed umiddelbart straksafskrives. På sigt skal skærm mv. nok opgraderes - dette påtænkes gjort engang i 2009. Købssummen herfor ligger under 12.300 og kan dermed også umiddelbart straksafskrives. Der, hvor der kan opstå et problem, er, hvis man skal skele til afskrivningslovens § 6 stk. 2 som bl.a. siger: Aktiver, der er bestemt til at fungere sammen med allerede anskaffede aktiver, kan ikke straksafskrives, såfremt den samlede anskaffelsessum overstiger grundbeløbet. Forbedringsudgifter sidestilles med udgifter til anskaffelse af aktiver, der er bestemt til at fungere sammen med allerede anskaffede aktiver. Betragter man det samlede køb af IT-udstyr som på sigt skal fungere sammen vil dette sandsynligvis overstige 12.300 - jeg er i tvivl om, hvorvidt computeren, købt 2008, er et aktiv i den forstand som nævnes i § 6 stk. 2 - på den ene side indgår computeren i firmaet og bliver brugt som et aktiv men den er ikke aktiveret i.e. den skal ikke på balancen. Hvis den er et aktiv hvordan håndterer man så, at computeren een gang er afskrevet, men at en senere opgradering ville have umuliggjort den oprindelige straksafskrivning. På forhånd tak. |
Det er et aktiv uanset hvad. Det man gør er at man anerkender straksafskrivning på computeren men inddrager denne ansk.sum hvis du senere køber andet som er bestemt til at fungere sammen med computeren, eksempelvis skærmen. Dvs. du er lige godt stillet hvis du køber det hele samlet. Personligt mener jeg man kan diskutere om en computerskærm som kan bruges til mange formål falder ind under, men praksis siger at den gør.