Hej aminoer Hvis I har tid tilovers, vil jeg være rigtig glad for kommentarer til min nye hjemmeside www.succes-kultur.dk. Mange hilsner Thomas Grønnemark Succes-kultur.dk
|
Umiddelbart er det en flot og enkelt site!
Men....
Jeg skulle dog lige køre din billede-rotation igennem nogle gange, før jeg havde forstået, hvad der stod - man falder lidt over ordene, synes jeg, og den skifter lige hurtigt nok. Og nu, ca. 30 sekunder efter jeg har lukket siden ned, kan jeg ikke huske, hvad der stod! . Jeg fornemmer det som lidt højtragende udsagn uden konkret indhold...
Det, at et så stort billede skifter hele tiden, virker også lidt stressende. Måske du skulle bruge kun ét af billederne og så kun lade teksten skifte? Hvis din flash-programmør kunne få teksten til at "fade" blødt istedet for at skifte så brat, kunne det være endnu bedre..
Men er disse flygtige udsagn egentlig så vigtige, at de skal fylde hele forsiden? Jeg savner lidt, at der står, hvad I egentlig laver. Jeg synes, det er meget ofte, at man på hjemmesider for virksomheder i denne lidt svært definérbare kategori af rådgivere (coaching/foredrag/teambuilding/undervisning) ikke rigtig kan finde ud af, hvad er produktet helt konkret er? Var I revisor eller advokat, så er det jo nemt, for så ved alle, hvad det er med det samme. Men det er jo ikke tilfældet.
Jeg tror, det er vigtigt, at man forstår, hvad en virksomhed tilbyder, lige så snart, man kommer ind på deres hjemmeside. Ellers bliver man bare forvirret, og da der er 100 andre, man kan klikke på inde på google, er man tilbøjelig til at klikke "back" og gå ind på den næste... man er jo doven og har travlt!
Så hvad er jeres konkrete produkt, hvordan kan det tilbyde min virksomhed værdi, og ikke mindst - hvad koster det?