Hvis du har noget reklameplads af betydning (altså hvis du har nok sidevisninger og en attraktiv målgruppe), så kan du sælge det selv (ringe rundt selv eller hyre en sælger) eller også kan du kontakte et af reklamenetværkene, som selv kan stå for salget for dig. Til gengæld tager de typisk 50 %. Af disse netværk kan nævnes AdLink, Advertising.com, AdPepper og AdServing.
Hvis du har et mere begrænset antal sidevisninger, så bør du nok hellere starte med at smide noget Adsense på din side og tjene på klikkene. Hvis du godt vil have bannere, så kan du melde dig til et bannernetværk (f.eks. Tradedoubler eller Partner-Ads). Du vælger selv, hvilke bannere, der vil passe til din side, og så bliver du betalt, hvis nogen klikker på banneret og gør et eller andet (typisk melder sig til et nyhedsbrev eller køber noget). Indtjeningen herfra vil dog nok være yderst beskeden.
Hvis jeg var dig, ville jeg satse på Adsense, indtil jeg havde bygget et stort antal besøgende op, og så starte med at sælge selv eller lave en aftale med et af reklamenetværkene!