Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Salg i Webshop?

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 30. Nov 08
Indlæg ialt: 11
Skrevet kl. 23:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej:)

Jeg sidder her med et lille problem, jeg vil gerne starte en webshop. Og jeg havde tænkt mig at handle med accesories importeret fra kina, men jo mere jeg kigger på nettet, jo mere ser jeg at den ide måske er lidt for brugt. Og det gælder jo om at finde noget som der ikke er særlig meget konkurrence i.

Så jeg vil høre jer om i synes det er en god ide eller jeg skulle finde en anden ting at sælge,  og i så fald, hvad skulle det være?

Tusind tak på forhånd.!

 

Fra København
Tilmeldt 19. Jun 07
Indlæg ialt: 560
Skrevet kl. 23:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er også mit indtryk, at der efterhånden er mange af disse sites. I bund og grund skal du kunne markedsføre dit site effektivt for at trænge igennem støjen, og det kan være dyrt, med mindre du kommer på en eller anden genial ide til noget gratis omtale.

Hvis jeg var dig, ville jeg holde mig fra dette koncept og istedet prøve at finde på noget helt nyt.

Forretningsmodellen omfatter også noget investering, da du skal til at importere og til at have varelager, og der vil utvivlsomt opstå en masse bøvl med en leverandør, der ligger så langt væk.

Tilmeldt 30. Nov 08
Indlæg ialt: 11
Skrevet kl. 23:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Så er problemet bare at jeg skal finde på noget andet, som er super svært, jeg har prøvet.

Jeg har ledt en del på www.alibaba.com, og selvom der er så mange varer, er det altså svært at finde noget godt. Plus, det skal også være varer der ikke er særlig store, ellers bliver fragten alt for dyr. !

Fra København
Tilmeldt 19. Jun 07
Indlæg ialt: 560
Skrevet kl. 23:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Det ER super svært at finde på den fantastiske og unikke ide!

Personligt holder jeg mig som udgangspunkt fra at starte handelsvirksomhed. Der er bare for meget besvær, for meget arbejde og for stor risiko. Nu skyldes min indstilling nok, at jeg har prøvet det selv og brændt fingrene. Men det har også fået mig til at sætte det i perspektiv til det jeg siden har arbejdet med - nemlig websites, der sælger en eller anden service, og dermed tjener penge af sig selv. Sidstnævnte har bare så mange fordele efter min mening. Jeg forstår dog sagtens, at du gerne vil lave en forretning og sælge et fysisk produkt. Det er nu engang sjovere på en eller anden måde.

Det betyder selvfølgelig ikke, at jeg ikke tror, du kan få succes med en handelsvirksomhed. Men hvis du virkelig skal slå igennem og tjene mange penge, så bliver du simpelthen nødt til at finde på noget helt nyt. Ellers bliver det jo bare en forretning som så mange andre.

Hvad er din baggrund for at ville til at sælge et eller andet fra Kina? Har du penge at investere i det? Så kunne du måske istedet tage ud på DTU og se, om der var nogle unge knægte, der er i gang med en eller anden ny og fantastisk opfindelse, som du kan få produceret i Kina for dem..?! Wink

Fra Næstved
Tilmeldt 19. Nov 07
Indlæg ialt: 1934
Fra  ShopNyt Skrevet kl. 23:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej.

Hvis du starter en webshop "bare for at starte en webshop" går det galt.

Når du engang får en god idé, og du simpelthen er NØDT til at føre den ud i livet, så er du klar til at starte. Om det så er en webshop eller noget andet er ligegyldigt, bare du brænder for det.

Tålmodighed er en dyd, hvis man gider vente Huh?

Mvh.

ditbrugtmarked

Fra Odense
Tilmeldt 2. Aug 08
Indlæg ialt: 2966
Skrevet kl. 23:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har en del vare jeg kan skaffe hjem til en god pris. det gælder tøj og accessories.

 

Skriv lige en pm eller en mail per@bautik.com :)

 

Mvh

Per Jespersen
Bautik

Fra Agerbæk, Vestjylland
Tilmeldt 21. Aug 05
Indlæg ialt: 500
Fra  Jesper CC Skrevet kl. 23:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære Cash money.

Mit råd er at du skal observere, registrere, tænke dig om og undersøge nærmere...herefter skal du fokusere og gøre det lidt bedre...Det lyder enkelt og det er det måske også...?

Slap af - se nogle ligegyldige serier i tv - køb dagbladet Børsen og tag det med på toilettet - gå en tur på café og lyt til hvad gæsterne snakker om...og husk at notere ned, hvis du ser eller hører noget interessant. Find noget, der optager andre og også har DIN interesse.

Hvis smykker og accesories har din interesse og mange andre også er interesseret i det, så glem alt om, at der er andre på markedet i forvejen. Se i stedet på hvordan de succesfulde i markedet driver deres forretning og lær af dem. Prøv at finde nogle områder i deres forretning, hvor du kan gøre det bedre eller hvor du mener at du vil kunne yde kunden en bedre service. Kopier de dele af de andres koncept du synes er fedt og sats på at udvikle din forretning de steder, hvor konkurrentens halter bare 10 %. Der vil næsten altid være forbedringsmuligheder.

Tænk på at hvis der er mange på markedet er det ofte fordi nogle har succes og fordi der er en stor efterspørgsel. Det er ofte lettere at komme igang og få kunder i butikken, hvis man er i et marked med en stor efterspørgsel end hvis man udbyder et produkt som ingen kender eller ved at de har behov for.

Det at et produkt ikke må veje ret meget køber jeg ikke! Jeg driver bl.a. webshoppen www.biopejs.com hvor den gennemsnitlige forsendelse er på ca. 50 kg og sendes med fragtmand på en EUR-palle. Nej, det er ikke billigt, men det er de samme vilkår som alle mine konkurrenter arbejder under!

Mit råd er derfor at du skal finde ud af, hvad der interesserer dig, se på de dygtige spillere på markedet og så ellers "blot" satse på at gøre det endnu bedre.

Held og lykke med at finde det rigtige :-)

De bedste hilsner

Jesper Christiansen
www.podcastnu.dk 

Tilmeldt 30. Nov 08
Indlæg ialt: 11
Skrevet kl. 00:09
Hvor mange stjerner giver du? :

Tusind tak for gode råd, er meget taknemlig. :) !!

Jeg har tit fået at vide at man ikke skal sidde på sidelinjen og vente til man får den perfekte idé, man skal starte noget, og lære af sine fejl. (rådet kommer fra en ret succesfuld iværksætter) og derfor vil jeg også gerne gøre det. Og mode interresere mig, rigtig meget, er bare i tvivl om området er for svært at tjene penge på.

Fra København
Tilmeldt 19. Jun 07
Indlæg ialt: 560
Skrevet kl. 00:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Cash money:

Jeg har tit fået at vide at man ikke skal sidde på sidelinjen og vente til man får den perfekte idé, man skal starte noget, og lære af sine fejl.

Jeg er helt enig. Hvad du ikke dør af, gør dig bare stærkere, og det er virkelig sandt, når vi taler forretning. Med den indstilling skal du nok få succes. Så kan det godt være, du skal gå ned med et par virksomheder først, men hvis du virkelig vil, skal du nok få succes før eller siden!

Cash money:

Og mode interresere mig, rigtig meget, er bare i tvivl om området er for svært at tjene penge på.

Mode er vist en meget svær branche at sige noget om. Hvis du interesserer dig meget for det, så har du måske også et unikt talent for at spotte den næste trend?! ... Hvis du laver den shop, så prøv bare at find på en eller anden ny fræk/viral/underground-måde at markedsføre den på!

Tilmeldt 30. Nov 08
Indlæg ialt: 11
Skrevet kl. 00:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for de positive ord!!:)

 

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)