Hej Peter
Du efterlyser på et tidspunkt lidt mere klarhed over hvorhvidt man kan konvertere et AMBA til et APS, og det lader til at det er muligt ifølge loven:
Se:
Kapitel 6 A
Fusion og spaltning
Fusion
§ 21 a. En virksomhed med begrænset ansvar kan opløses uden likvidation ved overdragelse af virksomhedens aktiver og gæld som helhed til en anden virksomhed med begrænset ansvar, som er omfattet af loven. Det samme gælder, når to eller flere virksomheder med begrænset ansvar sammensmeltes til en ny virksomhed med begrænset ansvar. Beslutning om fusion træffes med den stemmeflerhed, der kræves til vedtægtsændring.
Stk. 2. Bestemmelserne om fusion i aktieselskabslovens kapitel 15 finder anvendelse med de fornødne tilpasninger.
Ændringer:
Indsat sammen med kapitel 6 A og overskrift 1/4 2006 ved 2006-03-27-ÆL.246 (LF 51 05-06), jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne.
Spaltning
§ 21 b. Virksomhedsdeltagerne kan med det flertal, der kræves til vedtægtsændring, træffe beslutning om spaltning af en virksomhed med begrænset ansvar. Ved spaltningen overdrages aktiver og forpligtelser som helhed til flere bestående eller nye virksomheder med begrænset ansvar omfattet af loven mod vederlag til den indskydende virksomheds virksomhedsdeltagere. Virksomhedsdeltagerne kan med samme flertal træffe beslutning om en spaltning, hvorved en virksomhed med begrænset ansvar overdrager en del af sine aktiver og forpligtelser til en eller flere bestående eller nye virksomheder med begrænset ansvar. Overdragelserne kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.
Stk. 2. Bestemmelserne om spaltning i aktieselskabslovens kapitel 15 finder anvendelse med de fornødne tilpasninger.
Stk. 3. Hvis en kreditor i en virksomhed med begrænset ansvar, der har deltaget i spaltningen, ikke bliver fyldestgjort, hæfter hver af de deltagende øvrige virksomheder solidarisk for forpligtelser, der bestod på tidspunktet for spaltningsplanens offentliggørelse, dog højst med et beløb svarende til den tilførte eller resterende nettoværdi i den enkelte virksomhed på dette tidspunkt.
Og igen Peter, du skriver at du vil vejlede om sikring af dine kunders virksomheds drift.
Men ellers er der vel egentlig ikke nogen grund til at have dommedags profetier omkring AMBA selskaber, man kan vel aldrig komme til at hæfte mere end man gør ved enkeltmands firma, så det må da være en måde at skille forretning og privatøkonomi ad på,
Alt er naturligvis relativt, hvis man skal sælge lidt tøj på f.eks. homeparty, kan et enkeltmands firma sikkert være fint, men skal man sælge f.eks. programmer, tjeneste ydelser, eller lignende ydelser der kan være udsat for erstatning sager, bør man holde det adskilt fra ens privat økonomi.
Det hedder i bank sprog risiko håndtering og begrænsning, og har intet med fusentasteri eller konkurs rytteri at gøre.