Når der kommer sådan en søgeside frem, så betyder det, at domænet er "parkeret".
I nogle tilfælde vil det fremgå af søgesiden, at domænet er parkeret, og hos hvilket firma, men det er igen ikke altid. Nogle gange er domænet samtidig sat til salg, men det er ikke altid.
Hvis det fremgår, hvor domænet er parkeret, kan du gå ind på pågældende side og se, hvilken pris, det står til. Hvis det ikke direkte er sat til salg, kan du som de andre siger lave en såkaldt "Who is" på domænet, som giver dig de offentlige tilgængelige oplysninger om, hvem der ejer domænet. Jeg bruger selv http://who.is
Hvis vi skal hjælpe dig med at finde ud af, hvem der har domænet, og om det er til salg, så kan du enten fortælle os domænet, eller hvis du er bange for, at vi køber det for næsen af dig (hvilket er fair nok), så kan du slå det op på "who is"-siden og så kopiere resultatet herind, men hvor du sletter selve domænet, så vi ikke kan se det.
Hvis du finder frem til en køber, så kan du enten selv forhandle en pris, eller også kan du få en broker til det. Der findes sikkert mange, men den største domæneparkeringsside www.sedo.com, har en broker-service, hvor de kan stå for at tage kontakt og forhandle pris ud fra nogle kvalificerede kriterier. Til gengæld tager de et gebyr for dette.
Hvis handlen går igennem, så bør du bruge en såkaldt escrow-service, det vil sige et firma, der agerer mellemmand mellem jer. Så betaler du pengene til dem og sælger overfører domænerettighederne til dem. Først derefter går domæne og penge videre til den anden part. Omtalte Sedo har også en escrow-service.