For at komme tilbage på sporet - så vil jeg egentlig også gerne stadig bede om hjælp / ideer til hvorfor min links side har udefineret pagerank, og hvordan man kan hjælpe den på vej - idet jeg antager at de links jeg har listet ville være mere værd hvis links siden havde en ordentlig pagerank (?)
Ok, som Frank startede med at sige, så er det altså spild af godt tørt krudt at gå meget op i det med Pagerank. Hvis du alligevel af en eller anden grund meget gerne vil have megen pagerank til din side med links, så er opskriften primært at få en masse links fra andre sider med høj pagerank og få udgående links.
Hele forvirringen og diskussionen om PR 0, PR udefineret og PR 0,00001 kan nok besvares lettest ved at fortælle at vi almindelige dødelige ingen idé har om hvilken PageRank en side har. Det ved kun Google. Hver ca. 3. eller 4. måned opdaterer Google så den Tool Bar Pagerank Indikator som vi kan se, og den giver måske et indblik i hvilken Pagerank en side har, men det er ikke et korrekt billede minuttet efter, og det kan også være påvirket af andre faktorer så som at Google ønsker at signalere til sites der sælger links at de skal lade være osv.
Der er stor forskel på at være på det danske marked for løbecykler og at skulle konkurrere på det amerikanske marked for piller, og det betyder bla.a at du typisk ikke behøver at gå op i såkaldt pagerank sculpting (det med nofollow links internt) og andre småavancerede teknikker indenfor SEO for at komme frem i resultaterne. Du kan nøjes med at have almindeligt styr på din sides SEO og så skaffe nogle gode relevante links fra nogle anerkendte websites og så skal det nok gå dig godt.
Hilsen Anders