Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Afskrivning på konferencemøbler

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 14. Nov 08
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 20:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg vil gerne bruge en del af mit firmas overskud i år på at købe nogle konferencemøbler (vil bruge ca. 40.00,- ex moms), men vil gerne undgå så store indkøb at jeg skal afskrive over flere år, da jeg ikke ved om jeg vil beholde mit firma flere år endnu. Jeg har en enkeltmandsvirksomhed som jeg har drevet 2½ år.

Hvordan er reglerne for afskrivining hvis jeg fx køber 6 stole til et allerede indkøbt bord til mødebrug? Jeg regner med at stolene har en værdi af ca. 4500,- stykket inkl. moms, dvs. at det samlede købe r over småsaldigrænsen. Skal stolene afskrives samlet?

Jeg læste et sted, at afskrivningen kommer an på, om det man samlet køber også skal bruges samlet. Hvordan vurderes dette?

Jeg vil gerne undgå at skulle afskrive over flere år, så hvad hvis jeg istedet for køber 3 stole så det samlede beløb ex moms ligger under småsaldigrænsen på kr. 11.900,- og jeg derudover køber fx to reoler til en samlet værdi, der også holder sig under småsaldigrænsen og evt. et møbel mere der ligger under grænsen? Kan jeg så på denne måde undgå at skulle afskrive det over flere år?

Hvad hvis jeg køber stolene ad flere omgange, dvs. 2-3 stykker nu og igen 2-3 stykker næste år eller blot 1 måned senere? Anses det så som et samlet køb, der skal afskrives eller er det OK ikke at afskrive, idet købene hver især ligger under småsaldigrænsen?

Et andet spørgsmål går på, hvad jeg stiller op med mine indkøb til firmaet (pc, kontorinventar, etc.) hvis jeg fx beslutter at lukke firmaet om et år? Der er nemlig en mulighed for at jeg igen bliver lønmodtager på et tidspunkt og så går mit spørgsmål på, hvad jeg så skal gøre med det jeg har købt i firmaregi? Sælge det? Købe det selv af firmaet? Eller..? Hvordan gør man dette?

1000 tak for svar.

Mange hilsner,

Katrine

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 09:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Det vi kan starte med at slå fast er at det er underordnet om du køber 3 eller 6 stole her og nu.

Er der tale om såkaldte enkeltaktiver der kan bruges uafhængigt af hinanden så kan du købe og straksafskrive det hele i år.

Er der tale om enkeltaktiver som er bestemt til at blive brugt samlet så vil du aldrig kunne straksafskrive det hele, men skal fordele det over flere år, fordi man her lægger hele ansk.summen for alle aktierne, inkl. bordet sammen.

Praksis på området er ikke specielt klar på det her område.  Afgørende ikke om de rent faktisk benyttes sammen men om de funktionsmæssigt er bestemt til at fungere sammen og udgører et hele.  I og med at Landsskatteretten i en tidligere afgørelse har anerkendt Montana regler som selvstændige småaktiver (fordi de både kan anvendes enkeltvist og som flere ved siden af hinanden) og man her henviste til spisestuestole m.v. som andre eksempler på småaktiver er jeg ikke i tvivl om at de skal ses enkeltvis. Medmindre da, at nogle af møblerne hænger sammen og ikke kan fungere enkeltvis.   

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 10:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej!

Ja.....ville også klart tage møblerne under småanskaffelser

Tilmeldt 14. Nov 08
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 11:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Mange tak for jeres svar! Jeg tager ud og shopper igennem ;-)

Det er altså et fantastisk forum det her! Skønt at der sidder sådan nogle kloge hoveder som jer, som vi andre mere uerfarne ud i regnskab og skatteregler kan spørge til råds. 1000 tak! :-)

Mange hilsner,

Katrine

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 21:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Helt i orden. Nu er denne sag rimeligt oplagt men ellers skal man lige huske på at de svar vi giver her kun kan betragtes som vejledende (i og med at vi som regel aldrig her vil få alle aspekter og forhold i en sag oplyst)  

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)