Bør jeg moms-registrere mig? I år har jeg indtil nu tjent ca 4000 kr, og jeg regner derfor absolut ikke med at nå 50.000 kr i år. Jeg er altså ikke tvunget til at moms-registrere mig. Men jeg går med rimelig seriøse overvejelser om at købe to computere til virksomheden, en server og en bærbar. Serveren skal udelukkende bruges til firmaet, mens den bærbare skal bruges både til virksomhed og en lille smule privat. (det kan ingen vel forbyde mig..) En investering på omkring 20.000 kr, så det er jo en lille sum jeg kan spare, hvis jeg kan trække momsen fra. Jeg er 15 år, og er klar over, at jeg ikke selv kan moms-registrere mig. Min far vil gerne registrere det for mig, kan det ikke være en udmærket løsning? Mit forholdsvis simple spørgsmål er: Er der nogle ting, jeg bør være opmærksom på? |
Umiddelbart er det ikke noget problem at lade sig momsregistrere - blot skal du jo så 4 gange om året indberette moms.
Du kan ikke trække hele beløbet fra på din bærbare, hvis du også vil bruge den privat. Der kan du evt trække 50% af moms og anskaffelse fra i dit regnskab, og trække resten som privatforbrug, som du skal betale moms af. Snak med SKAT eller en revisor om dette, så der ikke kommer irriterende efterregninger. Bliver nok lidt svært at overbevise SKAT om at den er til 100% erhverv hvis du kører firmaet hjemme fra dit værelse hos dine forældre.
Om din far skal oprette dit firma er lidt svært at sige - lyder som en skidt ide, da personligt ejet firma jo følger et CPR nummer, og det derfor bliver din far der bliver beskattet af din indtjening, og kan bruge de fradrak som du er berettiget til mm
Jeg syntes at du skal tage fat i SKAT og høre om mulighederne for opstart af firma, om det kan lade sig gøre når du er under 18, med din far som ansvarlig ''værge'' til du er 18 eller noget i den stil.
Held og lykke med det, og det er sq da rart at se at du allerede går og roder med den slags når du er 15.
Held og lykke med det under alle omstændigheder.