Hvad gør man i tilfælde af at man finder sider som linker til en konkurrent, hvor der ligger 10-20 usynlige links på siden? |
Skjulte links er imod Googles retningslinier for at besvare dit spørgsmål om "SEO reglerne".
Man kan melde den slags til Google via Google webmaster tools. På siden "Indberet spam i vores indeks" er "skjult tekst eller skjulte links" den første mulighed, man kan krydse af i sin spamrapport.
Der er vidt forskellige holdninger til, hvad man gør. Nogen mener, at man skal lade den slags være og i stedet observere, om det lader til at virke, og bare arbejde hårdere på at overhale konkurrenten. Andre mener, at man skal give den slags tricks kniven så hurtigt som muligt.
Jeg har en enkelt gang for forsøgets skyld prøvet at melde en side, som havde idiotisk store mængder skjult tekst på sin forside. (sparsom synlig tekst efterfulgt af flere skærmbilleders scrolling af blank side - indtil man trykkede ctrl+a). Der gik ganske kort tid, så faldt siden et par hundrede pladser på søgningen. På den anden side har jeg læst debatindlæg fra folk, som har sendt op til flere spamrapporter om sider, der har været lige så åbenlyse, uden at der er sket noget.
Selv vil jeg aldrig selv rode med skjulte links eller tekst, fordi jeg ikke synes, at gevinsten står mål med risikoen. Opdager nogen dine links/tekst og melder dem til Google kan din side i sidste ende blive kylet helt ud af indekset. Derfor anbefaler jeg også ovre i dagens anden tråd med skjulte links, at man holder sig langt væk fra den slags.