Hej Janne.
Ja, det er jo svært. Ny kender jeg ikke målgruppen så godt, så ved ikke så meget om deres købsvaner. 1000-2000 besøgende om dagen lyder flot. Er det unikke besøgende eller sidevisninger? Hvis det er sidevisninger, så er der nok ikke noget at sige til ordremængden.
Jeg synes at siden er fin. Den ligner en helt almindelig webshop. Dermed også sagt, at der er ikke noget, der adskiller jer fra mængden, og giver jer det ekstra forspring, som man jo ofte søger.
Et par forbedringsforslag kunne være, at I kunne placere nogle top-produkter eller slagtilbud på forsiden fremfor bare nogle random-produkter. Det giver altid de besøgende en lidt større interesse. Derudover skal man i mange af produktkategorierne trykke tre-fire gange for at komme ind på et produkt, hvor man kan tilføje det til kurven. Det kan måske virke som en lang vej, men jeg ved ikke, om det sorterer nogen kunder fra.
Endvidere er det lidt svært at komme til forsiden igen. Jeg synes, I skulle placere linket til "Forsiden" som øverste menu-punkt og så ligeledes gøre jeres logo til et link til forsiden. Det er almindelig standard at logoet linker til forsiden.
Håber det kunne bruges.
Mvh Morten