Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

En masse små økonomiske spørgsmål - håber nogle gider at kigge :)

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 14:00
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 4,0 stjerner givet af 1 person

Hejsa Amino Brugere

Jeg har en del spørgsmål, som jeg håber nogle kunne kigge på. Alt info du måtte komme med vil blive modtaget med et KÆMPE smil. De forskellige beløb er bare fiktive så det hele er til at forstå.

Jeg startede en lille bitte enkeltmandsvirksomhed for ca 18 måneder siden. Det var et 100% skift fra et normalt lønmodtagerjob til egen virksomhed, så derfor er min normale lønindtægt gået fra 500.000 til 0 kroner. Uden at være det store regnskabsgeni har jeg selvfølgelig ført regnskab og indberettet moms mm. Regnskabet er blevet ført i Summasummarum samt alle bilag udskrevet i mapper osv.

Det har dog ikke været en super success rent økonomisk, men jeg havde dog heller ikke forventet det skulle gå så stærkt i starten, så jeg har egentlig været tilfreds. Lad os sige jeg har tjent 200.000 kroner på et år.

Og nu kommer der så en masse spørgsmål.

1 - Jeg har betalt AM bidrag hver måned - 400 kroner. Hvad er det beløb baseret på? Er det bare et skøn eller...

2 - Jeg kan se på min nye forskudsopgørelse at der er to indkomstbeløb medtaget i tabellen. Dels min gamle løn på 500.000 samt, hvad der ligner sidste års overskud fra mit lille firma. Det skal selvfølgelig rettes. Er det bare et spørgsmål om at skrive 0 kroner i normal indtægt og så dette års overskud i "firma indtægt"? Eller måske skal jeg vurdere et helt nyt beløb for havd jeg tror 2009 vil indbringe?

3 - Jeg har ikke løbende betalt skat af mine indtægter, det blev klaret sidste år, ved årsskiftet. Jeg går ud fra at det sker igen til Januar? Hvornår begynder man at betale skat hver måned i stedet for en gang om året?

4 - Sidste år fik jeg lidt skat tilbage og det skete med det samme. Hvis nu jeg skal betale skat tilbage denne gang, er det så én stor rate eller kan det deles ud på året?

5 - Som nævnt før er økonomien ikke som i de gamle dage med fast indkomst. Det har jeg ikke noget i mod her i starten, men det har dog gjort at jeg måtte "hæve" penge til private regninger i firmaet. Disse overførelser har jeg bogført, men er i tvivl om, hvordan man gør det på den rigtige måde?

6 - Jeg kan huske fra mit første "intro besøg" fra skat at vi snakkede lidt om et firmas udvikling rent økonomisk. Skat så gerne at der var "fornuft" i firmaet og at man ikke kunne køre med underskud i for lang tid. Det hele var vist baseret på at skattefordele og fritagelse fra momsbetaling (så vidt jeg husker). Men er der en regel eller lignende for, hvor lang tid det må tage at få et firma til at køre rigtigt godt? Jeg mener vurderer de eksmpelvis efter 2 år og hvis det ikke kører optimalt jf. skat, lukkes firmaet ned. Nogen der har erfaringer på det område?

7 - I forbindelse med mit firma har jeg fået et par spændende kontakter og skal i den forbindelse starte virksomhed med en fyr fra et ikke EU-land (Norge). Firmaet er oprettet og alt regnskab med mere vil blive kørt i gennem et Norsk regnskabsfirma. Min løn vil derfor også blive beskattet i Norge jf. deres regler, men hvordan skal det klares med dansk skat? Lad os sige jeg får 50.000 får udført arbejde og deraf betaler jeg via firmaet skat osv. til de norske myndigheder. Det giver mig eksempelvis 25.000 ekstra på kontoen. Så skal jeg vel ikke også betale 50% skat til de danske myndigheder? Men beløbet skal vel nævnes et eller andet sted - hvordan foregår det?

Phew - sorry det var en masse spørgsmål, og jeg kunne sikkert finde flere :) Jeg håber dog meget på at en eller anden venlig sjæl gider kigge på det.

På forhånd tak

 

Fra København K
Tilmeldt 22. Aug 06
Indlæg ialt: 3348
Skrevet kl. 13:48
Hvor mange stjerner giver du? :

1. Du betaler aconto skat og am-bidrag (på baggrund af din forskudsopgørelse).

2. Hvis vi snakker om forskudsopgørelsen for 2009 skal du naturligvis give dit bedste bud på hvad 2009 vil indbringe.

3. Snak med skattevæsnet og få tilsendt nogle indbetalingskort.

4. Det skal du og du kan burde kunne finde de relevante frister på told&skats hjemmeside.

5. Det hedder en privat mellemregning og bruger du en standard kontoplan burde kontoen allerede eksistere under din egenkapital.

6. Lyder som om du spekulerer i underskud - dårlig ide - gør du bare dit bedste ! :)

7. Jeg vil foreslå at du sender det norske firma en regning på udført arbejde (f.eks. 50.000kr) - det bliver de ikke beskattet af - og du bliver beskattet her i Danmark.

 

VH Jørgen Olsen

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 14:06
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak skal du have Jørgen, jeg kigger på det...

Og din adresse er blevet bookmarked. da jeg sikkert får brug for en revisor til menneskepenge i nær fremtid :)

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 21:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er helt enig i det Jørgen skriver. Dog bør du overveje at lave en frivillig indbetaling af skat inden årets udgang, da du ellers dør i procenttillæg på skatten. Det med løbende betailng af skat i 10 rater over året kommer automatisk når/hvis du forskudsregistrerer dig med virksomhedsoverskud.

Vedr. det norske: Hvis du bare skal lave arbejde for den norske virksomhed ja så skriv en faktura men skal du være medejer af firmaet er det en anden snak.    

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)