Hej
Jeg vil godt lige lade et par ord falde om dette emne.
Jeg har selv undersøgt idéen, og i og med jeg selv er 15 år gammel, så er det et område jeg kender en smule til.
Jeg skrinlagde et projekt fuldstændigt magen til dit, fordi jeg var ude og tale med et par virksomheder. Eksempelvis vores lokale sparekasse. Her er der altid en del jobs til ungarbejdere, men fordi efterspørgslen er helt urimelig i forhold til udbuddet af jobs, er der ofte 10 søgere til hvert job. Og det er i en by med 15,000 indbyggere! Derfor er en jobportal ikke aktuel, da disse job ofte går til medarbejdernes (i virksomheden) børn. Et andet sted fortalte de, at der dagligt kom ansøgninger til jobs, hvorfor de absolut ikke havde brug for på nogen måde at skilte med det.
De unge vil muligvis være interesserede i at besøge sitet, men jeg tror ganske enkelt ikke, at der vil være nogen annoncører.
Jeg er ked af at komme med sådan et lyseslukker-indlæg, men jeg taler af egen erfaring. Du kan muligvis godt få en portal op at køre, men jeg tvivler på, at det vil være nogen videre god forretning.
Med venlig hilsen
Jakob