"Holder man derimod ikke aktierne 3 år taler vi om en samlet beskatning som stort set svarer til beskatningen af investeringer der foretages i personligt regi." Nej. De vil være hårdere beskattet, hvis de holdes i selskabsregi og holdetiden er under 3 år. Og i de fleste tilfælde vil det være mest skatteeffektivt at spare op over en selvadministreret pensionsordning (etrade.dk - de er gode / billige til den slags). Derudover er der væsentlige administrationsomkostninger i at holde tingene i et selskab. Kildeartsprincippet er den mekanisme i skattelovgivningen, der forhindrer modregning af tab på tværs af kilde. Så hvis du f.eks. har tjent på dine aktier, men har et tab i finansielle instrumenter (f.eks. optioner eller specielle etfer - f.eks. xact bear) så kan dette tab ikke modregnes. Pt. er den eneste mulighed for at komme udover dette at lave et udenlandsk selskab eller et selskab, hvis hovedaktivitet er "finansiel virksomhed" - her ryger man ind under et regelsæt. Men det korte og lange: Snakker man aktier (primært), beskeden formue (1 mio. oder so): Hold det i fri hånd eller over en selvadministreret pension. |
Jeg er meget enig Christian. Hvis eneste formål med at stifte selskabet er investeringerne så skal man over en million minimum.
Hvis man ikke udlodder udbyttet af provenuet fra et salg foretaget af selskabet, vil man kunne minimere den personlige udbyttebeskatning til 28%, men da der allerede er betalt 25% selskabsskat, svarer det til en samlet nettoskat på 49%. Og ja - de t er nogle procenter over hvad man skulle betale hvis man blev beskattet ved et salg af personligt ejet anparter, men til gengæld ligger der en skatteudskydelse hvor den personlige skat først forfalder når/hvis man tager pengene ud af selskabet, men det koster som du selv siger administration.
Når vi snakker om andre investeringer end aktier kan man sige at særligt obligationer er mest fordelagtige at investere i privat, idet personer ikke er skattepligtige af evt. kursgevinster, sålænge vi taler om blåstemplede og danske obligationer.
Det hjælper umiddelbart heller ikke noget at lave et udenlandsk selskab.