Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Direct mail og telefonisk opfølgning

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 22. Jul 05
Indlæg ialt: 61
Skrevet kl. 23:45
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej

 

Vi ønsker at starte på at markedsføre vores dedikeret server hosting produkter, og overvejer at benytte direct mail (ala hvad dell sender ud) + telefonisk opfølgning samt google addwords. Da vi ikke har den store erfaring med direct mail vil vi gerne trække lidt på jeres erfaringer. Hvor stor en response kan vi forvente, og eventuelt erfaringer med hvordan vi praktisk gennemfører markedsføringen. Andre kommentarer er også meget velkommende!

 

På forhånd tak
Fra Silicon Valley (USA)
Tilmeldt 31. Mar 05
Indlæg ialt: 4047
Fra  InspireAnalytics Inc. Skrevet kl. 09:50
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Destiny,

Jeg har flere gange benyttet direct mail - både med og uden telefonisk opfølgning.

Hvis man henvender sig til større virksomheder skal man regne med at de får enorme mængder reklamer som en "flink" sekretær eller receptionist smider ud før de når dem man gerne vil have fat i. Derfor er det altid en god ide at finde ud af hvem der skal have reklamen, og adressere den til vedkommende. Det er et kæmpe arbejde, men det giver bedre resultater.

Man skal også være lidt heldig når man sender direct mails ud, for hvis ikke kunden er i markedet - dvs. i forvejen på udkig efter et produkt som det i tilbyder - så er sandsynligheden for at reklamen når skrældespanden også stor.

Det er vigtigt at jeres direct mail har en overskrift der fanger læseren. I jeres tilfælde kunne det jo være noget i retningen af Spar 15% på hostingudgifterne, eller Oppetid på 99,98%. I har sikkert bedre forslag - jeg er ikke reklame-mand

For hvis modtageren finder jeres reklame interessant, ryger den måske i skuffen istedet for i skrældespanden, og så ringer modtageren måske om seks måneder når han/hun er i markedet.

Når i kontakter modtageren telefonisk, vil i sikkert også opleve, at modtageren ikke kan huske at have modtaget jeres reklame. Men fortvivl ikke over det, det er alligevel en god måde at komme i gang med samtalen på. Grin af det med kunden og sig at den har sekretæren eller receptionisten nok smidt ud. Så er i allerede i gang med samtalen.

Skulle modtageren ikke have læst reklamen kan man jo spørge om man må sende en ny, og så sikre sig at man har det rigtige navn på modtageren.

Når i sender jeres direct mails ud, så pas på at i ikke sender for mange på én gang. Jeres telefoniske opfølgning skal helst ikke komme mere end tre dage efter kunden har modtaget reklamen. Hvis i sender 1.000 breve ud, og kun er en eller to til at ringe, så går der laaang tid før den sidste er kontaktet, og så har de helt sikkert glemt jeres budskab. Så smid hellere få i postkassen ad gangen.

Mht. response har jeg selv sendt mere end 1.000 direct mail reklamer ud, og min hit rate lå på omkring én procent uden telefonisk opfølgning, og 2-3 procent hit rate med telefonisk opfølgning. Det varierer naturligvis fra produkt til produkt hvor hit raten bør ligge. Mit produkt ligger nok i den vanskelige ende.

Håber at det hjælper jer videre

/Carsten
Fra København
Tilmeldt 6. Apr 05
Indlæg ialt: 115
Skrevet kl. 12:59
Hvor mange stjerner giver du? :
Dato: 7/26/2005 9:50:15 AM
Forfatter: Carsten Jacobsen
Mit produkt ligger nok i den vanskelige ende.



Må man spørge hvad dit produkt er?


Fra Silicon Valley (USA)
Tilmeldt 31. Mar 05
Indlæg ialt: 4047
Fra  InspireAnalytics Inc. Skrevet kl. 13:16
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Amjad,

Ja, selvfølgelig!

Jeg har lavet direct mail kampagner på tilfredse-kunder.dk og tilfredse-elever.dk som er online værktøjer til at gennemføre hhv. kundetilfredshedsanalyser og undervisningsmiljøvurderinger med.

Især tilfredse-elever.dk har været vanskelig fordi skoler generelt hellere vil bruge 100 timer på at udarbejde spørgsmål, trykke spørgeskema og tælle spørgeskemaer op, og bagefter sidde og fedte yderligere 25 timer med Excel for at lave en rapport, end betale 5.000 kr. for at få det hele gjort. Faktisk har jeg helt droppet produktet af den grund

Det gik bedre med tilfredse-kunder.dk. Men det er et produkt folk skal overbevises om har en værdi, før de køber.

mvh Carsten

Fra København
Tilmeldt 6. Apr 05
Indlæg ialt: 115
Skrevet kl. 21:25
Hvor mange stjerner giver du? :


<b>Dat</b> 7/26/2005 1:15:46 PM
<b>Forfatter:</b> Carsten Jacobsen



Især tilfredse-elever.dk har været vanskelig fordi skoler generelt hellere vil bruge 100 timer på at udarbejde spørgsmål, trykke spørgeskema og tælle spørgeskemaer op, og bagefter sidde og fedte yderligere 25 timer med Excel for at lave en rapport, end betale 5.000 kr. for at få det hele gjort. Faktisk har jeg helt droppet produktet af den grund




Måske kunne det være en ide at rette markedsføringsindsatsen højre oppe i det kommunale hierarki. Jeg tror at skoleforvaltningerne vil være klart mere lydhøre overfor et ressourcebesparende  initiativ. Ja, jeg tror ligefrem det er deres pligt at tage det "økonomisk mest fordelagtige" tilbud, som det hedder på kommunalt nysprog.



 



 


Side 1 ud af 1 (5 indlæg)