Hej medAminoer..
Jeg står pt. i en meget irriterende situation.. Jeg har de seneste 3 år været momsregistreret som freelance grafisk designer, og nu er tingene begyndt at vokse. Da jeg har fået et godt samarbejde med 3 super dygtige programmører, synes jeg det er på tide at bygge et ordentligt brand op om virksomheden.
Derfor arbejder min hjerne i skrivende stund på højtryk for at finde det helt rigtige navn til firmaet, og det har den gjort det sidste lange stykke tid. Problemet er bare, at der kommer ikke så meget ud af det - Derfor har jeg brug for jeres kreative hjælp!
Mit firma laver stadig innovative designs til både tryk (logoer, visitkort, foldere, bannere o.l.), samt til web (Websites, bannerreklame, flashanimationer o.l.), hvilket jeg står for. I det nye samarbejde har jeg dog også mulighed for at levere avancerede onlineløsninger for virksomheder som ønsker høj funktionalitet. Dette kan f.eks. være et CMS system hvor de selv kan logge ind og redigere i alt indhold på sitet (Det system mine programmører har udviklet, er blandt landets bedste til søgemaskineoptimering), webshops, online portaler og flashsider med dynamisk indhold og databaser.
Navnet skal være genkendeligt, muligt at stave for de fleste, og det skal skille sig ud fra mængden..
Det må gerne afspejle at vi guider kunden i den rigtige retning, laver et kunstværk ud af deres branding og anden relevant symbolik.
Leg også gerne med både det danske og engelske sprog.
Det er vigtigt for mig, at det ikke bliver et 'programmeringsnavn' som indeholder "software", "database" og andre lign. kedelige ord - læg hellere vægt på det kreative og det visuelle :-)
Hvis du finder på noget godt, så send endelig ALLE de ideer du har/får - det kan jo også være man kan stykke noget helt tredje sammen af det du finder på..
Og husk, nogle gange kommer de spændende resultater først når man tænker utraditionelt!
Man kan se mit nuværende site her: www.grubbe.org
Med venlig hilsen,
Jacob Grubbe