Denne pressemeddelelse har jeg sendt ud i dag - jeg er meget spændt på hvad den kommer til at give - om noget! --- Terapi på hjul!
Nu har du ikke længere nogen grund til at udskyde terapi eller iføre dig skæg og blå briller, når du skal hen til terapeuten! Psykoterapeuten kommer nemlig ud til dig privat eller på din arbejdsplads, hvis du har brug for terapi.
Mette G. Andersen fra Terapi Nord er Danmarks første officielle kørende terapeut.
Hvis du ikke vil blive genkendt når du går ind til terapeuten, eller ikke vil benytte en terapeut i den by du bor i, så kan du nu få besøg i stedet for – og naturligvis i en helt almindeligt udseende personbil.
Tilbuddet benyttes allerede af både par og enkeltpersoner, som har svært ved at finde tiden til at transportere sig til en eventuel klinik, der får besøg på deres arbejde eller i hjemmet. Eneste krav er at samtale kan foregå helt uforstyrret i det lokale hvor terapien skal foregå.
I terapien kan man for eksempel arbejde med problemer i parforholdet, problematiske relationer til familie eller kolleger, personlig udvikling eller skam og lavt selvværd. Nu behøver du altså ingen undskyldning, være dårligt gående eller have svært ved at finde børnepasning for at få besøg af psykoterapeuten. --- Psykoterapeut Mette G. Andersen kører i Hovedstadsområdet hver 4. uge og har man brug for samtaler mellem hvert besøg kan det klares pr. telefon eller Skype.
Billeder kan downloades på: www.terapi-nord.dk/images/headshot.jpg www.terapi-nord.dk/images/helfigur.jpg
Billederne er taget af fotojournalist Annette Jønsson fra www.click-pressebureau.dk og hun skal krediteres, hvis billederne bruges.
På forhånd tak for nænsom behandling og god arbejdslyst! J
Kontaktinformation: Terapi Nord Mette G. Andersen Tlf.: 30 23 88 13 E-mail: xxxxx (fjernet af hensyn til mailcrawlers) |
Tilllykke, Mette! Jeg tror, det er et godt initiativ. Lige nu arbejder jeg selv lidt i at finde en kørende fysioterapeut. Det er faktisk ikke så nemt. Og hvis jeg selv skal ud af døren, bliver det bare ikke lige til noget...