Har du idéen eller virksomheden, men mangler det sidste for at komme ind i et vækstforløb? Send os din forretningsidé og få hjælp af erfarne virksomhedsledere til at komme videre.
I uge 47 afholder DI og CONNECT Denmark 30 "Speedspringboards" fem steder i landet, hvor nogle af Danmarks bedste erhvervsfolk giver gode råd til, hvorledes du kommer godt i gang med din virksomhed, eller hvordan du får løftet din virksomhed videre. Du får sparring på eksempelvis dit koncept, markedsanalysen og din forretningsplan.
Gennem dialogen med virksomhedslederne får du sat fokus på styrkerne og svaghederne i din forretningside - hvilke forhold skal du være opmærksom på i fremtiden.
Det er omkostningsfrist for dig at deltage i "Speedspringboardet". Det eneste, det kræver af dig, er din tid.
Har I erfaringer med hvor mange forretningsidéer I får tilsendt? Jeg vil bare gerne have en idé om, hvorvidt det er lotto-odds eller om der er en rimelig chance for at få en seance ;o)
Jeg har været inde på siden og er lidt usikker på om hvordan det foregår. Hvis man nu bliver udvalgt til en halv times seance, slutter det så efter den halve time, eller kan man evt. få mere hjælp efter det, i form af pre springboard etc.?
Det er første gang, at DI og CONNECTDenmark forsøger sig ud i dette - så jeg ved desværre ikke, hvormange der sender deres forretningside ind.
Tanken er helt klart, at du ikke bare bliver ladt i stikken efter den halve time, men at DI og CONNECTDenmark i fællesskab vil forsøge at hjælpe dig videre. Og her vil "pre springboard" være en oplagt mulighed.
Jamen tak for svaret og ja, det var svar på mine spørgsmål. Nu har jeg så kigget lidt mere i mellemtiden, på connect's hjemmeside og et nyt spørgsmål dukkede op ;o)
Har jeg ret i, at I fokuserer på teknologivirksomheder eller er andre også velkomne?
I forhold til "speed-springboardet" så er svaret nej - her er alle forretningsidéer velkommen. Det kriterier, som vil blive lagt til grund for udvælgelsen, vil være et vækst-kriterie. Vækst i omsætning, medarbejder eller lign.
Hvorledes CONNECTDenmarks øvrige aktiviteter er skruet sammen, skal jeg ikke gøre mig klog på, men jeg vil da gerne tage fat i CONNECTDenmark og høre hvad de siger.
Så er det ved at være sidste chance, hvis du har lyst til at få gratis sparring på din forretningsidé i uge 47. Send din forretningsidé (maks 1½ A4 side) inden udgangen af ugen til henrik@connectdenmark.com.