Vi har de seneste 2-2½ uger oplevet et kraftigt fald i vores omsætning (e-butik med salg af lingeri). Midt i al finans-kaoset er jeg lidt nysgerrig efter om vi er de eneste der har nedgang, eller om det måske er mere generelt (Der er ikke grund til at gå helt så meget i panik, hvis det er faktorer uden for vores egen kontrol jo...)?
Jeg kan se at interessen fra Google Ads er faldet markant også - altså færre klik på de samme søgeord som tidligere. Men måske er oktober bare en dum måned?
Er nysgerrig efter at høre oplevelser fra jer andre,
Nu ved jeg ikke om du får mest trafik fra organisk SEO eller PPC, men har du tjekket om du er faldet i din ranking på de søgeord du plejer at få mest trafik fra? Hvis du benytter organisk SEO kan SEO Supporten give dig et rigtig godt overblik over dine ranking trends over tid.
Omkring den generelle afmætning har jeg hørt om flere andre shops der har oplevet et fald på 8-10% indenfor den sidste måned, det går muligvis i tråd med dine erfaringer.
Nu er jeg kke selv shop-ejer, men jeg var i din situation, ville jeg allerede nu begynde at se frem mod jul, og få bygget nogle gode positioner op i Google på alt hvad der er relateret til julegaver og lingeri. Tag en long-tail frase som "julegave frækt undertøj" - der er bestemt ikke nogen nævneværdig konkurrence, og jeg vil tro at det samme er tilfældet for mange andre oplagte long-tail fraser.
5 års SEO-erfaring - Jeg udfører freelance SEO-opgaver. Alt i effektiv linkbuilding, der giver konkurrenterne baghjul! Fang mig på ossian@engmark.me
Jeg har både fysisk butik og webshop, og kan med det samme sige at alle brokker sig over salget i september og oktober måned, så det er absolut ikke kun dig der mærker presset lige nu.
Mit salg af E-pusher er faldet med 50 % de seneste 10 dage og det er egentlig skræmmende hvis folk sparer på det der skal hæve deres omsætning. Men det er nok en chokreaktion, salget af bogen skal nok snart gå tilbage til normal vil jeg tro.
Det er rart at se at det ikke kun er hos os vi mærker en nedgang - selvom det selvfølgelig ville være mere overskueligt, hvis det kun var vores netshop og ikke generelt... ;o)
Det store spørgsmål er jo så, hvad vi skal gøre ved det .... er det mon et spørgsmål om at vente på bedre tider (og forberede sig på julesalget), eller kan der gøres noget nu for at modvirke usikkerheden. Lige præcis med vores varer - Peter, og din kones - er det nok et sted man hurtigt mærker usikkerheden, da det ikke ligefrem er nødvendighedsvarer som bare skal købes. Jeg kan forestille mig at flere vil vælge H&M og tilsvarende i en periode nu.
Ud over at købe Martins e-bog (som iøvrigt er højt på min personlige ønskeliste, når pengene er til det), er der så andre gode indspark til hvordan man holder dampen oppe?
Ja, det er en ringe trøst når man hører andre har det ligesom en selv, for det giver jo ikke kroner i kassen;0)
Vi har selv forsøgt med nyhedsbreve og tilbud, men jeg tror den "finansielle krise" skræmmer for mange lige nu, og så længe medierne bliver ved med at fortælle folk hvor fattige de er, så tror jeg ikke det vender sådan lige med det samme.
Hvad skal vi så gøre? Jeg ved det ikke. Som sagt har vi også en fysisk butik, og det er helt slemt dér også, og vores konkullegaer siger det samme. så jeg tror det er en generel lammelse der har lagt sig over det danske folk.
OK de nævnte punkter er ikke hver især store, men samlet vil det kunne ses, og der er garanteret flere steder, hvor omkostningerne kan nedbringes, så udgifterne kan begrænses mest muligt.
Jeg er heltenig med dig, man skal se hvor man spare kan. I vores tilfælde, har vi gjort dette det sidste lange stykke tid, men kassekreditten er alligevel spændt HELT ud, og så længe der ikke kommer noget salg ind, så er det svært at vende situationen, der skal jo altså desværre betales husleje og varer.
Vi står og gerne vil sælge vores fysiske butik, eller afstå lokalet som det hedder sig, simpelthen for at få ro over økonomien, satse mere på webshoppen og få gjort denne mere attraktiv med nye varer osv, og det kan vi kun ved at komme af med butikken og få lidt ind på underskuddet i banken.
Men det er helt rigtigt at kigge ind ad og se om der ligger nogle omkostninger man kan skære ind til benet.