Vil den problematik stadig være gældende såfremt man har to virksomheder hvor den ene (enkeltmandsvirksomhed) kun har én kunde men den anden virksomhed (I/S) har flere?
"Som lønmodtager anses den, der modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold. I de fleste tilfælde er det ikke vanskeligt at afgøre, om der foreligger et tjenesteforhold, idet indkomstmodtageren udfører arbejdet efter arbejdsgiverens anvisninger og i det hele for dennes regning.
Omvendt kan man normalt uden vanskelighed afgøre, om der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed. Selvstændig erhvervsvirksomhed er normalt kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter og med det formål at opnå et overskud."
Men med det "fuldguldige svar" i baghovedet er det da også gældende i den situation hvor jeg har to virksomheder?
I princippet kunne jeg sløjfe den ene virksomhed for på den måde at slippe ud af en eventuel kattepine, men det ønsker jeg ikke på nuværende tidspunkt.
Skat's formål er jo så ikke at regulere hvilke virksomheder du 'må' drive.
Skat sørger for at din beskatning bliver så rigtig som mulig. Hvis du er ansat (eller i et ansættelseslignende forhold), så beskattes du på een måde, ellers på en anden måde.
At det i praksis er for besværligt at 'drive virksomhed' når det er 'på ansættelseslignende vilkår' er så en anden sag. Men så kan du jo lade dig ansætte. Man kan sagtens være ansat men alligevel honoreret på en akkord der aftales fra gang til gang.