|
Jeg er pt. i gang med mit eksamensprojekt og har i den forbindelse besluttet mig for at lave en site der er henvendt til iværksættere. Overordnet havde jeg forstillet mig det skulle være en IT-værktøjskasse med artikler om software (Hvor hovedvægten er lagt på Open Source og gratis software), hardware (Tips til indkøb, anmeldelser osv), Internet ressourcer (Kunne være scripts, nyttige links med temaer, skabeloner, hvordan man optimere sine sider til søgemaskiner o.lign) samt andre nyttige links (Et samlet linkindeks til brug for iværksættere, f.eks. links til amino og myndigheder). Brugerne skal have mulighed for at kommentere på de enkelte artikler/anmeldelser/links. Grunden til jeg har kastet mig ud i dette projekt er, at jeg ikke synes der findes et sted der er målrettet iværksættere og mindre virksomheder når det gælder IT. Særligt er jeg skuffet over den manglende fokus på Open Source. Der findes en masse sider om emnet bevares, men generelt er min opfattelse at de ikke sælger ideen godt nok. Man må altid stykke sin viden sammen af informationer fra x antal sider, eller alternativt betale sig fra det. Målet med mit projekt er med andre ord at skabe en nyttig kilde, for ikke-tekniske personer, der giver den fornødne viden til at spare på IT-budgettet. Lad det være klart at siden også er en slags protest mod de web-bureauer der tager kr. 30.000+ for at implementere en standard OScommerce-løsning.. Som det kan ses har jeg nogle ideer til hvad jeg vil ha'' på den side, men det er jo ikke sikkert I andre deler min opfattelse. Så håber vi kan få en (hurtig) debat om hvilke muligheder I andre søger |
Hej Brian,
Umiddelbart lyder det som om at du vil det hele på én gang og på ét site.
Måske du skulle begrænse det til IT-værktøjskassen i første omgang? Ellers tror jeg at du kommer til at bruge rigtig mange timer på at skaffe relevant indhold til alle kategorierne. Hellere et site som har 50 indlæg i én kategori, end 50 kategorier med ét indlæg i hver!
Blot min holdning - held og lykke med projektet!
mvh Carsten
Bliv gratis medlem